Dato & tid: 10. september 2019
Sted: Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Arrangører: Projektet Implementering af online monitorering af brachyterapi for øget patientsikkerhed i behandlingerne
Deltagerpris: Gratis inkl. forplejning
Tilmelding: Via mail til Jacob Johansen, jacjoa@rm.dk
Tilmeldingsfrist: 3. september 2019
Kontaktperson: For spørgsmål angående workshoppen kontakt Jacob Johansen


In vivo dosimetri er kompliceret at foretage i brachyterapi pga de meget høje dosisgradienter. En af de mest anvendte metoder i dag er dosimetri med en rektalprobe. Her måles dosis til rektum efter endt behandling eller, for PDR, efter hver puls. Studier har vist store afvigelser (>30%) både i absolut dosis og fra puls til puls. Dette skyldes især, at det er svært at placere dosimeteret præcist og stabilt nok. Et nyt in vivo dosimetrisystem er blevet udviklet i et samarbejde mellem bl.a. Aarhus Universitetshospital og DTU. Med systemet kan dosis raten aflæses mens strålingen afgives (20 gange i sekundet). Det gør det muligt at tjekke, om behandlingen forløber som forventet allerede under behandlingen. Samtidig kan dosisrateinformationen bruges til at bestemme positionen af både kilden og dosimeteret med høj præcision. Dosimeteret er samtidig så lille, at det kan placeres i en brachy-nål, hvilket fjerner nødvendigheden af en rektalprobe. De første kliniske studier af systemet er foretaget på AUH både for HDR og PDR.

Formålet med workshoppen er, 
1) At give en introduktion til dette nye in vivo dosimetrisystem og diskutere muligheden for klinisk implementering i andre klinikker.
2) Diskutere mulighed for fremtidige forskningsprojekter omkring in vivo dosimetri i brachyterapi.

Foreløbigt program:
11:00-12:30 Præsentationer af systemet og proceduren
    - Introduktion af projektet
    - Beskrivelse af systemet og nuværende output
    - Beskrivelse af den kliniske procedure
    - Erfaringer fra målinger på AUH
    - Planer for fremtidig output til brugeren

12:30-13:00 Frokost

13:00-13:30 Rundvisning på de tre brachystuer på AUH

13:30-14:15 Hands-on erfaring med in vivo dosimetrisystem

14:15-14:30 Kaffe

14:30-15:30 Afsluttende snak om videre fremfærd
    - Planlægning for installation
    - Database og fremtidig kliniske studier
    - Mulige projekter omkring in vivo dosimetri

 

Læs mere om det DCCC støttede initiativ Implementering af online monitorering af brachyterapi for øget patientsikkerhed i behandlingerne