Baggrund

Danske Kræftforskningsdage er landets største konference på kræftområdet, som samler både forskere, klinikere, patienter og beslutningstagere. Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer
Grupper (DMCG.dk) inviterer igen til Danske Kræftforskningsdage, og også i år får udvalgte indsendere af abstracts mulighed for at præsentere deres forskning fra scenen.

Invitation til at præsentere forskningsresultater

Ved konferencen vil vi gerne vise den igangværende forskning på kræftområdet. Vi inviterer derfor alle interesserede til at indsende abstracts på forskningsprojekter, kliniske studier og andre kræftrelaterede forskningsaktiviteter. Abstracts vil blive bedømt ud fra en samlet vurdering af studiets kræftrelevans og generaliserbarhed, forskningens resultater og kvalitet, samt projektets perspektiver, nyhedsværdi og nationale indlejring.

Du er velkommen til at sende abstracts om igangværende studier og kliniske protokoller, men studier med resultater vil blive prioriteret. Bliver dit indsendte abstract accepteret, vil du modtage yderligere information om praktik, herunder hvilket format din poster skal have. Vær opmærksom på, at posteren skal kunne publiceres i forbindelse med konferencen. Vi forventer, at alle posters er tilgængelige begge konferencedage d. 29.-30. august 2024.

To typer af præsentation fra scenen

Sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset' på hovedscenen: I forbindelse med Danske Kræftforskningsdage får syv yngre forskere mulighed for at præsentere deres forskning i sessionen. Efter fristen for indsendelse af abstracts vil en tværfaglig bedømmelseskomité udvælge de syv abstracts. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af studiets kræftrelevans og generaliserbarhed, forskningsresultater og kvalitet, samt projektets perspektiver, nyhedsværdi og nationale indlejring.

Flash talks fra lille scene: Et antal posteransvarlige vil blive udvalgt til at præsentere deres arbejde i flash talks af max 3 slides under postersessionen. Information om denne proces bliver tilsendt direkte til de udvalgte.

Formalia

Vi indkalder abstracts inden for hele kræftområdet.
Kategorierne i tilmeldingsskemaet er som angivet herunder. Vælg den kategori, der dækker dit område bedst.


• Screening & early diagnostics
• Personalised medicine, biomarkers & diagnostics
• Clinical trials
• Emerging treatments
• Morbidity, late effects & rehabilitation
• Patient involvement
• Palliation and psychosocial support
• Clinical epidemiology and database research

Indsend abstract

Frist for indsendelse af abstract er d. 17. april 2024 kl. 12.00

Indsend dit abstract via linket her til wofoo.com.

Der er desværre ikke mulighed for at gemme skemaet undervejs, så sørg for at have alle oplysninger klar før du udfylder skemaet og trykker 'send'. Vær omhyggelig med, at alle informationer, stavemåder, titler mv. er korrekte, da de informationer, du indtaster, bliver brugt til at generere en elektronisk abstract-bog, som vil blive tilgængelig online,ligesom det har været tilfældet de tidligere år.


Skemaet er struktureret som angivet nedenfor


Abstract title: Højst 250 tegn inkl. mellemrum.
Category: Vælg den af de ovenfor anførte kategorier, der passer bedst.
Presenting author: Angiv fulde navn som følger: fx Peter Sindbjerg Petersen.
Presenting author's email: Der må kun indsendes ét abstract per hovedforfatter/presenting author.
Anfør venligst den mailadresse, som du bruger mest.
Presenting author's title: f.eks. ph.d.-studerende, professor, el. lign.
Presenting author's affiliation: Afdeling, Institution.
Authors and affiliation: Alle forfattere (inkludér venligst hovedforfatter igen) anføres med efternavn, initialer efterfulgt af afdeling og institution (fx Pedersen, P.S., Department of Nuclear Medicine, Aarhus University Hospital). Brug venligst nummerering ved flere forfattere fra samme afdeling. Hvis du er i tvivl, kan du med fordel søge svaret i abstract book fra 2023: https://www.dccc.dk/siteassets/danskekraftforskningsdage/2023/abstractbook/abstract-book_opd_v2.pdf.
Abstract text: Abstractet bedes struktureret som følger, inkludér venligst alle nedenstående overskrifter: Introduktion| Materialer & Metoder| Resultater| Konklusioner. Max 2.000 tegn inkl. mellemrum. Det er ikke muligt at inkludere figurer og tabeller i abstractet.


Hovedforfatteren er ansvarlig for præsentation af posteren. Det er kun tilladt at indsende ét abstract per hovedforfatter. Abstracts og posters kan udformes og præsenteres på enten dansk eller engelsk efter eget valg.

Indsendelsesfrist

Vi beder dig om at indsende dit abstract via linket ovenfor senest den 17. april 2024 kl. 12:00.

Der bliver sendt besked senest d. 17. maj 2024 til den angivne mailadresse, om det indsendte abstract er accepteret til postersessionen. Vi sender særskilt information til de, der bliver udvalgt til at præsentere på scenen i sessionen
'Exceptional Young Scientist Abstract'.

Tilmelding til konferencen


Bemærk venligst at indsendelse af abstract, og accept af abstract, ikke er gældende som tilmelding til konferencen.

Tilmelding til konferencen åbner primo maj på www.dccc.dk og www.dmcg.dk og lukker primo juli

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til dccc.info@dccc.dk
På www.dccc.dk og www.dmcg.dk kan du også finde en FAQ