Et livligt rum med dialog og inspiration

Danske Kræftforskningsdage samler det danske kræftlandskab omkring et tværfagligt program, der henvender sig til forskere, klinikere, patienter og sundhedspolitikere – alle med interesse for kræftforskning og -behandling.

Ud over det faglige program vil det i stil med tidligere år være muligt for non-kommercielle organisationer at deltage med en stand på konferencens "markedsplads".

Markedspladsen bliver et livligt rum, hvor I har mulighed for at komme i dialog med deltagerne ved Danske Kræftforskningsdage om f.eks. igangværende projekter og initiativer på kræftområdet. I har f.eks. mulighed for at øge kendskabet til et konkret projekt eller initiativ eller I kan komme i dialog med udvalgte deltagere og afdække mulighederne for eventulle fremtidige samarbejder.

Rammerne:
Markedspladsen vil finde sted både torsdag og fredag indendørs i konferencecenteret, i området omkring hovedscenen. Markedspladsen bliver stedet, hvor deltagerne samles i pauserne og til de programsatte "postersessioner" og kan netværke med hinanden samt komme i dialog med de deltagende stande.

Praktiske informationer:

  • Det er muligt at stille markedspladsen op torsdag den 25. august fra kl. 09.00. Programmet starter kl. 10.00.
  • Markedspladsen skal være bemandet i tidsrummene torsdag kl. 14.30-15.30 og fredag kl. 10.15-11.15. Man er velkommen til også at bemande sin stand i de øvrige programsatte pauser.
  • Sekretariatet bag Danske Kræftforskningsdage sørger for opstilling af ét cafeborde pr. stand. I medbringer selv resten og vil f.eks. kunne opstille to (max tre) rollup. Der er dog begrænset plads omkring hvert cafebord.