Dato & tid: 24. - 25. oktober 2019
Sted: Konferencecenter Sund og Skov (tidl. FænøSund), Oddevejen 8, 5500 Middelfart
Arrangør: DCCC Stråleterapi
Deltagerpris: Gratis for alle tilknyttet DCCC Stråleterapi
Kontakt: mail@straaleterapi.dk eller +45 78 45 49 79
Tilmelding: Tilmeld dig her
Tilmeldingsfrist: 23. september 2019


DCCC Stråleterapi er det nationale samlingspunkt for stråleterapiforskningen i Danmark. Så kom og hør hvad der rører sig på dette felt og mød forskere, klinikere, ph.d.-studerende m.m. fra alle de institutioner i landet, som beskæftiger sig med forskning i strålebehandling. Årsmødet er alletiders lejlighed til at diskutere igangværende projekter og planlægge nye studier med kolleger fra hele landet. Der vil også være mulighed for at udfordre dine kolleger i et spil pool, bordtennis eller dart i kælderbaren.

Det endelige program for årsmødet er endnu ikke helt på plads, men det er dog sikkert, at der på årsmødet vil være workshop-sessioner med rig mulighed for at interagere med andre forskere og klinikere både i den/de arbejdsgruppe(r) du er involveret i og på tværs af arbejdsgrupperne.

Flash Talks
Som noget nyt på årets møde vil der være ’Flash Talk’ sessioner, hvor ph.d. studerende og yngre forskere har mulighed for at præsentere deres projekt på 3 minutter. Vi opfordrer derfor stærkt til, at du som ph.d. studerende eller yngre forsker indsender en titel på en 3-minutters ’Flash Talk’ når du tilmelder dig mødet. Har du allerede tilmeldt dig mødet kan du sende en ’Flash Talk’ titel via dette link.

Årsmødet vil foregå på engelsk.


Se invitationen til årsmødet her

Læs mere om årsmødet og DCCC Stråleterapi her