Dato & tid: 2. oktober 2024, kl. 09.00-15.00
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Arrangør: Nationalt netværk for forskning i og med unge voksne med kræft (NAYAcare DK)
Tilmelding: via mail til maagesen@health.sdu.dk
Tilmeldingsfrist: 9. september 2024
Kontakt: Maria Aagesen, e-mail: maagesen@health.sdu.dk
I Danmark bliver omkring 1.600 unge voksne i alderen 18-39 år hvert år diagnosticeret med kræft. Både international og dansk forskning har dokumenteret, at denne gruppe kræftpatienter oplever komplekse udfordringer og særlige behov både under og efter kræftbehandling. Dette kræver et særligt tværfagligt fokus, også inden forskning.
I den forbindelse inviterer Nationalt netværk for forskning i og med unge voksne med kræft til et heldagsmøde d. 2 oktober 2024 i Nyborg. Mødet har til formål at gøre status og diskutere netværkets nuværende og fremtidige projekter og aktiviteter. Derudover er målet at udvide medlemmernes forskningsnetværk inden for kræftforskning hos unge voksne.