Dato og tid: 7. oktober 2024, kl. 15:30 – 16:30
Sted: Online (link bliver sendt ud efter tilmeldingsfristen)
Arrangør: DCCC ctDNA Forskningscenter
Tilmelding: Via dette link
Tilmeldingsfrist: 4. oktober 2024
Kontakt: Anne Lærke Lorentzen, e-mail: anne.lorentzen@clin.au.dk


Hør om resultaterne fra National Infrastruktur 1’s undersøgelse om transport af fuldblodsprøver i rørpost påvirker cfDNA/ctDNA kvaliteten.

Rørpost benyttes på de fleste hospitaler i Danmark til effektivt at transportere prøver. Med implementeringen af cfDNA/ctDNA analyser på hospitalerne er det essentielt at undersøge cfDNA/ctDNA kvaliteten og kvantiteten efter transport i disse rørpostsystemer.

Derfor initierede National Infrastruktur 1 (NI1) i foråret 2023 et projekt, hvor de har undersøgt rørposttransport af fuldblodsprøver til ctDNA analyser. Formålet er at undersøge, om der sker en stor forurening af prøverne af højmolekylært DNA.

Nu er projektet færdigt, og resultaterne er samlet – og på webinaret kan du høre NI1 fortælle om projektet og præsentere resultaterne derfra.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til webinaret!