I slutningen af november samlede Danish Breast Cancer Group (DBCG) mere end 80 læger, sygeplejersker og kræftpatienter til et todages internat på Middelfart Park Hotel.
10-12-2021
Det er en målsætning i Kræftplan IV, at 9 ud af 10 kræftpatienter oplever sig involveret i beslutninger om egen behandling. Derfor er det en bunden opgave at skabe gode rammer for dialogen mellem læge og patient. Danish Breast Cancer Group samlede kræfter fra hele landet for at styrke og målrette patienternes inddragelse i eget forløb.
I slutningen af november samlede Danish Breast Cancer Group (DBCG) mere end 80 læger, sygeplejersker og kræftpatienter til et todages internat på Middelfart Park Hotel.
De to dage blev brugt på at samle erfaringer og udvikle nye projekter – alt sammen med patienter omkring bordet.
”Det var et par rigtig gode dage, hvor vi virkelig nåede meget. Vi havde deltagere fra samtlige afdelinger, der behandler brystkræft, så der var rig mulighed for erfaringsudveksling. Der var stor efterspørgsel efter de 10 patientrepræsentanter, som bød ind med gode perspektiver,” siger Birgitte Vrou Offersen, der er professor i brystkræft og formand for DBCG.
Arrangementet var støttet at DCCC’s pulje, der blandt andet støtter nationale netværk, udveksling af viden og tværfaglig inspiration på kræftområdet.
Patientinvolvering efter ønske: Hvis vi behandler alle lige, behandler vi dem skævt
Når patienter involverer sig i egen behandling, får de indflydelse på beslutninger, der kan betyde rigtig meget for deres liv og førlighed.
Nogen griber den mulighed og trives med selv at være med til at bestemme. Men for andre kan det være en ubehagelig oplevelse, at lægen ikke bare træffer alle beslutningerne.
"I starten af et kræftforløb er man i chok, og man har bare brug for at blive taget i hånden af lægerne. Derfor kan det nærmest føles om et overgreb, når lægen gerne vil inddrage dig i beslutninger om din behandling," siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand i Dansk Brystkræft Organisation og som selv fik konstateret brystkræft i 2019.
Anja Skjoldborg Hansen er bestemt ikke modstander af patientinvolvering, men det skal gøres på den rigtige måde.
”Det kan være svært at forstå, at alle ikke gerne vil involveres i alle beslutninger i deres kræftforløb, men man kan måske sammenligne det med at styre et fly: Ville du overtage pilotens job uden hverken uddannelse eller træning i at styre et fly? Det kan faktisk føles sådan for nogle patienter, når vi involverer dem i beslutninger om deres egen behandling tidligt i forløbet,” siger hun.
At patientinvolveringen skal tage udgangspunkt i hver enkelt patients ønsker og ressourcer, er Birgitte Vrou Offersen helt enig i.
"Nogle patienter vil gerne have rigtig meget information, mens andre gerne vil have, at lægerne tager sig af alle beslutninger. Og så kan det sagtens ændre sig i løbet af et kræftforløb. Derfor er vores udgangspunkt for patientinddragelse, at hvis vi behandler alle lige, behandler vi dem skævt."
Udvikling og deling af konkrete forbedringer
På internatet var der fire arbejdsgrupper, som hver især skulle udvikle projekter og indsatsområder. Arbejdsgrupperne dækkede fire store områder inden for brystkræft, nemlig: kirurgi, medicin, stråleterapi og genetik.
”Arbejdet i grupperne kørte super godt. Jeg var med i stråleterapigruppen, hvor vi fik udviklet flere projekter, sat ansvarlige på og lavet aftaler om at følge op. Der kom også to helt konkrete forskningsprojekter ud af det,” siger Birgitte Vrou Offersen og uddyber om det nationale symposium:
”Vi snakkede selvfølgelig om forskning og udvikling, men vi havde også alle sammen fokus på at komme hjem med noget, der kan gøre gavn for vores patienter med det samme,” siger hun.
Stjæl fra hinanden og start længere fremme på banen
Vidensdelingen bar frugt. Konkret kom der ny og håndgribelig inspiration med hjem fra internatet.
”I Vejle og på Rigshospitalet har de arbejdet meget med deres indkaldelsesbrev, hvor patienten før konsultationen bliver bedt om at overveje sin livssituation – eksempelvis arbejdssituation, pårørende og den nære familie. Og samtidig fortæller de allerede her, at patienten har mulighed for at være med til at træffe beslutninger om behandlingen,” siger Birgitte Vrou Offersen.
Og når andre allerede har trådt en velfungerende sti, er det smarteste, at andre afdelinger og hospitaler bygger videre på det arbejde, mener DBCG-formanden.
”Vi har en forpligtelse til at gøre det, der er mest effektivt. Og det er nu en gang at stjæle med arme og ben fra hinanden. Når andre har brugt lang tid på at lave et indkaldelsesbrev, kan vi andre ligeså godt tage udgangspunkt i det. På den måde kan vi starte længere fremme på banen og hurtigere gøre en forskel for patienterne.”
Opfordring til at bruge hinanden på tværs af faglighed og geografi
Vil man have viden og inspiration til at gøre inddragelsen af patienterne bedre, er samarbejde og vidensdeling vejen frem.
”Man er nødt til at kalde folk sammen på tværs af geografi og afdelinger. Søg DCCC om støtte. Der er ingen grund til at sidde og pille i egen navle – lad os arbejde sammen på tværs og lad os hjælpe hinanden mest muligt.” siger hun.
Oven på internatet vil gruppen nu arbejde på indkaldelsesbreve og øvrigt informationsmateriale.
Og måske sågar se på at få indført kurser i patientkommunikation til de læger, der møder patienterne og dermed også har ansvaret for at inddrage dem på den rigtige måde.
For på Odense Universitetshospital får alle lægerne løbende undervisning i patientkommunikation – og også de gode erfaringer herfra, tager deltagerne med hjem til egne hospitaler.
Snak mere sammen – og især med patienterne
Personligt vender Birgitte Vrou Offersen hjem fra de to intensive dage med en kuffert fyldt med motivation og opgaver, der venter.
Som en slags paraply over alle de konkrete initiativer ligger samtidig en ambition om at arbejde meget tættere sammen med dem, det hele handler om.
”Når vi fremover arbejder med materiale og initiativer til patientinddragelse, skal det vendes med patientrepræsentanter. Generelt skal vi have et meget tættere samarbejde med Dansk Brystkræft Organisation, så patienternes perspektiv får meget mere indflydelse på, hvordan vi kommunikerer til og med patienterne,” siger hun.
Spørg løbende ind til patientens ønsker
Anja Skjoldborg Hansen er enig og klar med input:
”Hver gang man er til konsultation skal lægen spørge ind til, hvor meget patienten vil inddrages. For mange af os stiger lysten til at blive inddraget, efterhånden som vi får tilegnet os mere viden om sygdom og mulige behandlinger,” siger hun og slår fast, hvilket mål for inddragelse af patienterne, som sundhedsvæsnet bør sigte efter:
"Alle, der gerne vil, skal føle sig inddraget. Så simpelt er det.”
Og ønsker man ikke at involvere sig i beslutninger om sin behandling, skal man ikke frygte at blive dårligere stillet, siger Birgitte Vrou Offersen:
”Hvis man ikke har lyst til at involvere sig og tage stilling, følger lægen de gode og evidensbaserede nationale retningslinjer, der ligger for hver enkelt type af kræft. Det giver en rigtig god behandling.”