Christian Godballe
13-10-2021
Vilkårene for at gennemføre klinisk patientnær forskning er meget forskellige i Danmark. Der er behov for at højne og ensarte vilkårene, så alle lokale afdelinger får mulighed for at deltage i nationale protokoller. Forskningskulturen skal ind i hverdagen i klinikken. Vejen til succes kan gå gennem DCCCs organisering, hvor stærk faglighed og direkte adgang til beslutningstagerne skal skabe resultater.
DCCC arbejder for at højne og ensarte vilkårene for klinisk kræftforskning. Først skal udfordringerne kortlægges, så skal løsningerne drøftes og endelig skal forbedringerne besluttes og implementeres. Vilkårene forbedres ikke over natten, men DCCCs organisering, hvor stærk faglighed og reel beslutningskompetence er knyttet tæt sammen, vil sikre, at ambitionerne bliver omsat til resultater. I spidsen for arbejdet med at afdække vilkårene står Christian Godballe.
Som professor og overlæge på Odense Universitetshospital er ledig tid konstant i restordre. Christian Godballe har måtte sande, at der kun er 24 timer i døgnet, selvom hans opgaveportefølje nemt kunne udfylde langt flere. Alligevel var han ikke i tvivl, da han fik muligheden for at sætte sig for bordenden i den arbejdsgruppe, der skal belyse de lokale vilkår for klinisk kræftforskning i Danmark og komme med et idekatalog med konkrete forslag og anvisninger til, hvor DCCC bidrager til at højne og ensarte vilkårene.
”Grundlæggende forsker vi for at forbedre behandling, pleje og rehabilitering, men det er enormt vigtigt, at vi styrker forskningen lokalt. Vi skal have forskningskulturen helt ud til den unge sygeplejerske, nyuddannede læge og de andre faggrupper på kræftafdelingerne – for på den måde sikrer vi de bedste fremskridt og den mest effektive implementering af ny viden,” siger Christian Godballe.
DCCC er bygget på grundstenen, at et stærkt nationalt samarbejde på tværs af regioner og universiteter er en væsentlig del af grundlaget for en høj og ensartet kvalitet i såvel forskning som behandling. Forskningen er samtidig en katalysator for mere systematisk vidensdeling og samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og regioner - til gavn for alle danske patienter. Derfor har de lokale vilkår for den kliniske kræftforskning været omdrejningspunktet for et længerevarende arbejde i DCCCs Faglige Udvalg.
”Jeg tror på, at organisationer bliver mere forandringsvillige, hvis forskningskulturen får lov til at blomstre. Vi skal selvfølgelig have nogle fyrtårne, men det er ikke nok. Forskningen skal ske på alle niveauer. Derfor giver det mening for mig at bruge tid på det her projekt, hvor vi netop fokuserer på den kliniske kræftforskning, selvom tid altid er en mangelvare,” siger Christian Godballe, der som medlem af DCCCs Faglige Udvalg og Forretningsudvalg gennem flere år har drøftet kræftområdets største udfordringer, og sat fokus på barrierer hurtig omsætning af forskningsresultater til klinisk praksis sammen med nogle af landets fremmeste forskere.
Der er generelle barrierer og stor forskel i de lokale vilkår
Der er i dag stor forskel på den infrastruktur og den hjælp som forskerne kan få, afhængig af hvilket hospital de er ansat på og hvilken afdeling der er tilknyttet. DCCCs Faglige Udvalg har som opgave at udpege og bearbejde faglige problemstillinger på kræftområdet. Problemstillingerne kan derefter løftes fra den faglige sfære op til de beslutningstagere, der i sidste ende lægger linjen på sundhedsområdet i Danmark. Den organisering er årsagen til, at Christian Godballe tror på, at arbejdsgruppen kan levere et resultat, der i sidste ende vil føre til bedre vilkår for den kliniske kræftforskning.
”Vi skal udnytte styrken i DCCCs organisering – vi har en genvej til de beslutningstagere, som i sidste ende bestemmer, hvilke initiativer, der bliver gennemført,” siger han.
Arbejdsgruppen indledte deres arbejde med at få input fra Fagligt Udvalg. Her blev det foreslået, at arbejdsgruppen skulle lægge ud med at spørge forskerne ude på de lokale afdelinger, hvor skoen trykker.
”Alle i arbejdsgruppen gik til deres bagland og forhørte sig om, hvilke benspænd de møder i forskningsarbejdet. Og resultatet var ret klart. Jura, tid og penge er de tre benspænd, som kliniske forskere oftest bliver bremset af,” lyder konklusionen fra OUH-professoren. Hertil kommer, at der er stor variation i, hvilken rådgivning og støtte forskerne kan få til de mange forskellig elementer i forskningsprocessen.
Arbejdsgruppen har bearbejdet de inputs, der er kommet fra de kliniske forskere landet over. Det er der kommet en rapport ud af, som DCCCs Faglige Udvalg arbejder videre med udgangspunkt i.
”Vi skal præsentere vores tanker for styregruppen og være skarpe på, hvad vi gerne vil have, at de går videre med. Det er vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil have hjælp til. Allerhelst skal vi få dem til at føle ejerskab for sagen, så de tager vores forslag med til bestyrelsen,” siger Christian Godballe.
Processen går som planlagt, og selvom målet ikke er nået endnu, er arbejdsgruppens formand optimistisk i forhold til at skabe reelle forbedringer.
”Når DCCC er bedst, betyder organiseringen, at faglige problemstillinger, som fylder i hverdagen hos forskere og klinikere på kræftområdet, ender på bordet foran de regionsdirektører, der i sidste ende træffer beslutningerne på sundhedsområdet i Danmark. Det er sådan, vi skaber de resultater, der kommer patienterne til gavn,” siger Christian Godballe.