Der er brug for at sætte senfølger efter kræft på dagsordenen - derfor har Kræftens Bekæmpelse og DCCC i fællesskab arrangeret en debat om emnet på Folkemødet fredag eftermiddag. Foto: DCCC
16-06-2021
Nederst på denne side kan du gense debatten om senfølger, som Kræftens Bekæmpelse og DCCC arrangerede på Folkemødet 2021.
I Danmark kan vi glæde os over, at flere og flere overlever kræft. Det er resultatet af en fokuseret og fælles indsats gennem mange år. Men midt i glæden må vi ikke glemme de tidligere kræftpatienter, som ofte oplever senfølger. De har brug for, at der bliver taget hånd om netop deres senfølger, og at der er styr på arbejdsfordelingen mellem regioner, de praktiserende læger og kommunerne - uanset, hvilken kræfttype, man har haft og hvor i landet man bor.
I Danmark er vi blevet dygtigere til at diagnosticere kræft tidligt og behandle sygdommen effektivt. Derfor overlever flere i dag mødet med den alvorlige sygdom. Det er en vigtig udvikling, som vi skal fastholde. Men sideløbende med det arbejde er vi nødt til at tage hånd om de mennesker, der overlever et kræftforløb – det er nemlig ikke gratis at vinde kampen mod kræft.
"De færreste tænker over, at kræftbehandling ikke er omkostningsfri. Oven på en succesfuld behandling oplever mange kræftpatienter senfølger – de oplever langvarige bivirkninger af både fysisk og psykisk karakter bagefter. Det gælder både dem, der er blevet opereret, dem der har fået stråling og kemoterapi samt kombinationer af de behandlinger," siger Marianne Nord Hansen, der er formand for Senfølgeforeningen, og derfor har kontakt til mange tidligere kræftpatienter.
De hyppigste og mest belastende generelle senfølger er langvarig træthed, smerter, søvnproblemer, depression, frygt for, at kræftsygdommen vender tilbage og vanskeligheder med hukommelse og koncentration. De hyppigste og mest belastende specifikke organrelaterede senfølger er diarré, inkontinens, smerter og seksuel dysfunktion.
I en rundspørge gennemført af Kræftens Bekæmpelse, som omfattede mere end 3.000 personer behandlet for forskellige kræftformer, fortæller 58 procent, at de har senfølger, som belaster dem i deres hverdag. I Danmark nærmer vi os at have 400.000 tidligere kræftpatienter. Det betyder, at flere hundredetusinde har brug for hjælp.
En national indsats skal hjælpe patienter og øge vores viden
Vi kommer altså ikke udenom, at problemet med senfølger er særdeles påtrængende. Som samfund har vi ikke fundet en ordentlig måde at hjælpe de her patienter på. Og det er på trods af, at vi faktisk allerede har en del viden om, hvordan vi kan hjælpe patienterne.
"Det er muligt at udrede, rådgive og behandle flere typer af senfølger – både målrettet og ofte med et lavt ressourceforbrug. På flere områder er det også muligt at finde senfølger, der er under udvikling, og dermed sætte ind med forebyggende tiltag og behandling," siger Peter Christensen, der er professor på Aarhus Universitet, overlæge på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital og en del af det nationale samarbejde Bedre Viden om Senfølger.
Han bliver bakket op af Christoffer Johansen, der er professor, overlæge på Onkologisk Klinik, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet og Centerleder, Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere. Han understreger, at senfølger efter kræftbehandling for en stor del af patienterne er et ufravigeligt vilkår, som vi er nødt til at forholde os til.
"Enhver kræftpatient vil opleve, at der sker forandringer i livet efter behandling for kræft. Det kan både være fysisk, psykisk og socialt. Det er vores opgave som samfund at forebygge, at de forandringer bliver dybdegående og varige ved at opdage dem tidligt og behandle dem efter bedste evne," siger han.
Alle fem regioner har oprettet klinikker for senfølger, så sundhedsvæsnets tilbud er blevet bedre over de seneste år. Men de kliniske tilbud er skævt fordelt på kræftformer og udrednings- og behandlingsmulighederne er langt fra dækkende.
Samtidig er der fortsat en hel del, vi ikke ved om senfølger efter kræft. I Danmarks tilfælde er det dog blot endnu et argument for at få udrullet en national strategi for at tage hånd om senfølger. Ved at gøre det, kan vi nemlig både hjælpe de danske patienter og samtidig skabe ny viden af meget høj kvalitet.
"Fordi vores sundhedssystem tager sig af både de velstillede og mindre velstillede, kan de regionale senfølgekliniker samle data for alle typer af kræftpatienter. Det kan være med til at give os endnu mere viden om, hvem der får senfølger, og hvordan vi skal behandle dem. Ved at behandle flere, kan vi altså samtidig blive klogere, så vi kan blive endnu dygtigere til at behandle senfølger. Det understreger sådan set bare behovet for at skrue op for indsatsen og samarbejde på nationalt plan," siger Christoffer Johansen.
Regioner, læger og kommuner skal løfte ansvaret
Der findes i dag ikke en nationale strategi på området. Og opgaven med at tage hånd om den sårbare gruppe bliver ikke løftet tilfredsstillende. Der findes ganske vist en ansvarsfordeling mellem hospitalsafdelingerne og de praktiserende læger, men den fungerer ikke i praksis og der er for stor variation på tværs af landet.
"Mange kræftoverlevere oplever, at der ikke er enighed om, hvorvidt det er egen læge eller hospitalslæger, som har ansvaret for dem, når de er færdige med kræftbehandlingen. Derfor tager det lang tid at finde det rigtige behandlingstilbud, og i ventetiden oplever mange af dem nedsat livskvalitet og gener, som vi faktisk kunne gøre noget ved," siger Marianne Nord Hansen.
Derfor er der behov for at få lavet en aftale, der virker, så der ikke er tvivl om, hvem der skal tage sig af de tidligere kræftpatienter.
"Regionerne, de praktiserende læger og kommunerne må sætte sig sammen og aftale en arbejdsfordeling på det her område, så patienterne ikke overlades til sig selv. Der bør etableres senfølgeklinikker i alle regionerne med en let og entydig indgang for patienterne via egen læge, så alle får samme tilbud, uanset hvor i landet de bor," siger Marianne Nord Hansen.
Mød Marianne Nord Hansen og Peter Christensen til Folkemødet.
DCCC og Kræftens Bekæmpelse inviterer i fællesskab til debat om samfundets håndtering af senfølger på årets folkemøde. Det sker fredag den 18. juni kl. 15.15 til 16.00. Du kan læse mere om debatten her og følge debatten live via dette link.
Debatten modereres af Tine Götzsche, og i panelet er:
- Marianne Nord Hansen (formand for Senfølgerforeningen)
- Jesper Fisker (Direktør i Kræftens Bekæmpelse)
- Rikke Hjorth Westh (Formand PLO Bornholm)
- Jette Skive (Formand for Sundheds- og Ældreudvalget KL)
- Karin Friis Bach (Formand for Sundhedsudvalget Danske Regioner)
- Peter Christensen (professor i senfølger, Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne på AUH)