"Hele omdrejningspunktet for det nye center er at nå frem til en bedre behandling, hvor flere overlever med en ordentlig livskvalitet," siger Hans Skovgaard Poulsen. Foto: Colourbox.
12-11-2020
I 15 år er overlevelsen for patienter med den mest aggressive form for hjernekræft, glioblastom, ikke blevet bedre. Det skal et nyt nationalt center for forskning i og behandling af hjernekræft ændre på. Ved at kortlægge arvemassen på samtlige hjernetumorer og systematisk opsamle data på behandlingernes effekt, skal fremtidsudsigterne for patienter med hjernekræft opleve et tigerspring i den rigtige retning.
Et nyt nationalt center for forskning i og behandling af hjernekræft ser snart dagens lys. Det er en god nyhed for den gruppe af meget sårbare patienter, som man bliver en del af med diagnosen hjernekræft. Og gode nyheder er der brug for. Prognosen for patienter, der rammes af glioblastom, er nemlig ligeså nedtrykkende i dag, som den var for 15 år siden.
"Baggrunden for at satse stort på det her område er jo dyster. Vi har ikke set en forbedring i overlevelse blandt patienter med glioblastom i 15 år, så det skal vi have gjort noget ved. Hele omdrejningspunktet for det nye center er at nå frem til en bedre behandling, hvor flere overlever med en ordentlig livskvalitet," siger Hans Skovgaard Poulsen, der er professor på afdelingen for neuroonkologi og strålebiologi ved Finsenscenteret og co-direktør for det nye Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer.
For patienter, der får stillet diagnosen glioblastom er den mediane overlevelse blot 15-20 måneder, mens femårsoverlevelsen er under 10 procent. Det er ikke godt nok, mener Hans Skovgaard Poulsen.
Kortlægning af tumor skal vise vejen til målrettet behandling
Første punkt på dagsordenen for det nye center er derfor en systematisk indsamling af data, hvor både patientens diagnose, den anvendte behandling og effekten på patienten skal kortlægges nøje.
"Ud over standardbehandlingen med operation, stråling og kemo, vil patienterne også få tilbudt en behandling, der er målrettet deres tumor. Det vil forhåbentlig give bedre behandling – og samtidig vil systematisk opsamling af behandlingernes effekt bidrage med vigtig viden, som vil komme fremtidens patienter til gode," siger Hans Skovgaard Poulsen.
Her spiller især helgenomsekventering af kræfttumorer en afgørende rolle, da det åbner for differentieret behandling, der er målrettet den enkelte patient. Det betyder, at lægerne ud over standardbehandlingen også kan give patienterne en behandling, der er individuelt tilpasset den hel specifikke form for tumor, som de er ramt af.
I første omgang forventer centeret af inkludere mellem 2.000 og 2.500 patienter med glioblastom fra de fire nationale behandlingscentre over de kommende 5 år. Den indsamlede data vil både omfatte primære tumor og tilbagefald – og det vil gennemgå omfattende molekylær profilering for at identificere de mekanismer, der er medvirkende til behandlingsresistens og tilbagefald.
Ved at lave et register, hvor samtlige tumorer, behandlinger og deres effekt registreres, får lægerne frem over et langt bedre fundament at stå på, når de skal vælge, hvilken behandling den enkelte patient skal tilbydes. Og da forskningen foregår i hele landet betyder det også, at patienterne vil opleve at blive tilbud at deltage i den kliniske forskning som udspringer af forskningscenteret - uanset hvilken region man bor eller bliver behandlet i.
Vigtigt med støtte til en svag patientgruppe
Hos Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG), der er et nationalt, multidisciplinært netværk af hjernekræft-specialister, byder man det nye center velkomment.
"Vi synes, det er virkelig flot, at der via Knæk Cancer er samlet den her store sum penge til at forske i en meget alvorlig cancer-sygdom, hvor den gennemsnitlige overlevelse er lav og ikke er blevet nævneværdigt forbedret siden midten af 00'erne. Samtidig er det en sygdom, hvor patienterne er svage og ikke har ressourcer til selv at kæmpe for mere forskning, så al hjælp er kærkomment," siger Rene Johannes Laursen, der er overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og formand for DNOG.
Han understreger, at der er lavet massere af både grundforskning og klinisk forskning, men uden de store gennembrud. Samtidig hører man af og til om patienter, der oplever overraskende gode effekter af at blive behandlet for andre typer kræft sideløbende med hjernekræften. Derfor er den systematiske, landsdækkende dataindsamling det helt rigtige skridt.
"Det nye center kan være med til at accelerer udbredelsen af den målrettede behandling, fordi endnu flere fremover vil få en helgenomsekventering af deres tumor. Og når vi samtidig kan samle erfaringerne på landsplan, vil det forhåbentligt føre til et meget tiltrængt gennembrud for patienter med hjernekræft," siger DNOG-formanden.