Opfølgning og senfølger i fokus til Danske Kræftforskningsdage 2023: Hvordan kommer vi fra 'one size fits all' til relevant faglig stratificering?

nyhed om opfølgning og senfølger DKD2023.pngSessionen om opfølgning og senfølger blev afsluttet med en paneldebat, hvor fire deltagere diskuterede, hvordan den nuværende viden indenfor feltet kan komme patienter og borgere til gavn. Foto: DKD2023, DCCC.

28-09-2023

De store fremtidsvisioner og de brede perspektiver var i centrum, da emnet opfølgning og senfølger indtog scenen til årets Danske Kræftforskningsdage. Sessionen tegnede et billede af, at vi i højere grad skal designe opfølgningsprogrammer, der er tilpasset den enkeltes behov og sygdom, ligesom vi allerede har mange af redskaberne til bedre at hjælpe mennesker, der lever med senfølger efter kræft.

Langt flere bliver i dag kureret for kræft, eller lever med kræft i årevis. Derfor er opfølgning og senfølger områder, der bliver relevant for stadig flere. Området bliver potentielt mere ressourcekrævende og har samtidig historisk været præget af beskeden eller manglende evidens for både iværksatte indsatser og ophør af disse. Der var altså god grund til at prioritere en session om området til årets Kræftforskningsdage.

Det er en vision at gøre opfølgningsforløb endnu mere målrettede og individuelle. Til det kan big data og AI måske allerede understøtte med teknologi, der faciliterer dette skifte. Vi har ikke brug for små ændringer i driften, men en tydelig fremtidsvision om individuelt tilrettelagte programmer og en fælles infrastruktur, der understøtter en mere evidensbaseret tilgang til opfølgning og senfølger i fremtiden, lød budskabet fra de to sessionsansvarlige, Henrik Frederiksen og Helle Pappot, da de fredag d. 1. september 2023 åbnede sessionen 'Opfølgning og senfølger – tror i det nytter?' til Danske Kræftforskningsdage 2023.

Sessionen var spækket med oplæg og pointer fra både forskere, patientrepræsentanter og beslutningstagere – og vi har forsøgt at samle nogle af disse i denne artikel.

Bedre overlevelse end baggrundsbefolkningen
Første del af sessionen handlede om opfølgning, og første mand på scenen var Jakob Lauritsen, overlæge for Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet. På vegne af Dansk Testis Cancer Gruppe (DATECA) gav han et indblik i, hvordan den nuværende opfølgning ser ud for mænd, der får testikelkræft. Og her var der tale om en sand solstråle-historie: Overlevelsen for testikelkræft-patienter, der ikke har modtaget adjuverende behandling, er i dag bedre end for baggrundsbefolkningen.

- Og så kommer jeg med en påstand: Det skyldes vores opfølgningsprogram efter testikelkræft, lød det.

Han fortalte, at opfølgningen er intensiveret det første år efter operationen, hvor tilbagefald hyppigst ses. Han fortalte videre, at selv når der findes tilbagefald, er overlevelsen god, også selv om der er spredning. Den gode overlevelse kan blandt andet tilskrives, at tilbagefald som regel opdages tidligt som en del af opfølgningsprogrammet, lød det.

Evidensbaseret ignorance
Herefter gik professor og overlæge Ole Mogensen på scenen for at holde et oplæg med den polemiske titel 'Værdien af opfølgning ved gynækologisk cancer – evidensbaseret ignorance?'. Fokus var på om patientcentreret og patientinitieret opfølgning er vejen frem.

Udgangspunktet for Ole Mogensens var, at man i 2009 kunne konkludere, at det daværende danske opfølgningsprogram ikke forbedrede overlevelsen for gynækologiske kræftpatienter.

- Det betød, at vi skulle til at tænke os om. Både borgerne og lægerne havde en forventning om, at opfølgning hjalp på overlevelsen, men det gjorde det ikke. Der var altså behov for et paradigmeskifte, fortalte Ole Mogensen.

Dette ledte til formuleringen af en ny vision: Opfølgning skal i fremtiden være baseret på viden, og den skal være tilpasset den enkelte borgers behov – og ikke nok med det: Den skal være patientinitieret. Denne vision er siden blevet til et forskningsprojekt, der indikerer, at patientinitieret opfølgning kan være et relevant alternativ til den hospitalsinitierede.

Senfølger er en vigtig del af Kræftplan V
Sessionen dykkede efterfølgende ned i temaet 'senfølger'. Formand for Senfølgerforeningen, Marianne Nord Hansen, fortalte blandt andet en stærk personlig historie om, hvordan der kan gå alt for lang tid, før patienter med alvorlige senfølger får den nødvendige hjælp. Herefter tegnede hun et billede af, hvad Senfølgerforeningen ser som en optimal senfølgeindsats.

- Evidens og organisering, det er to nøgleord i senfølgeindsatsen, lød hendes afsluttende bemærkning.

Herefter fulgte en række oplægsholdere med konstruktive bud på, hvordan vi kan reducere mængden af senfølger, og hvordan vi som sundhedsvæsen og samfund kan håndtere de senfølger, der trods det kommer.

Sessionen blev afsluttet med en paneldebat, hvor Erik Jylling (Lægefaglig Koncerndirektør, Region Hovedstaden), Jesper Fisker (adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse), Steen Dalsgård Jespersen (vicedirektør, Sundhedsstyrelsen) og Bolette Friderichsen (praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin - DSAM) diskuterede, hvordan vi med blandt andet den viden, der netop var blevet præsenteret på scenen, kommer videre med vores opfølgnings- og senfølgeindsats i Danmark.

De fire deltagere var enige om, at der på nuværende tidspunkt er god viden, men at vi skal have denne viden i spil, så den i højere grad kommer patienter og borgere til gavn.

- Vi har en grundlæggende viden, som vi kan bruge til at komme videre, og jeg mener godt, at vi kan komme med et bud på en grundstruktur i senfølgeindsatsen, som skal være en afgørende komponent i Kræftplan V. Vi har dog fortsat brug for konkrete metoder til at finde de særligt sårbare, der har brug for hjælp, sagde Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker, der deltog i debatten og tilføjede:

- Det er sindssygt vigtigt. Der må ikke komme en Kræftplan V uden en senfølgeindsats.

Læs mere om debatten og de oplæg, der handlede om senfølger, i denne artikel fra Kræftens Bekæmpelse

Se alle PowerPoint-præsentationerne fra sessionen ved at klikke her