EarlyDectionSymposium2019_web.jpg


Professor. Victor Velculescu fra Johns Hopkihns University School of Medicine fortæller om "Early detection and characterization of cancer using noninvasive liquid biopsies" på Early Detection of cancer symposiet. Foto: Claus Lindbjerg Andersen.

25-02-2019

De sidste årtier er det blevet klart, at kræft er en kompleks og multifacetteret sygdom. Ideen om at der findes en simpel, uopdaget løsning på ’kræftens gåde’, står ikke længere til troende. Skal vi behandle kræft effektivt, kræver det omfattende multidisciplinært samarbejde mellem klinikere, paraklinikere og forskere. Det var også baggrunden for det nationale symposium "Early Detection of Cancer", der blev afholdt på Aarhus Universitet i januar.

Både danske og internationale topforskere var inviteret til at præsentere vigtig forskning inden for molekylære strategier til tidlig opsporing af kræft. Programmet startede med en epidemiologisk status på det danske screeningsprogram for tarmkræft, der blev initieret i 2014. Screeningsprogrammet baserer sig på en screeningstest, der måler usynligt blod i afføringen. De første evalueringer viser, at programmet lykkes med at finde tarmkræft tidligt. Screeningsprogrammet oplever samtidigt nogle udfordringer, f.eks. er andelen af deltagere faldet til ca. 60 % og der er færre med lav socioøkonomiske status, der deltager.

Alternative molekylære markører til tidlig opsporing af tarmkræft
Tilbageblikket på det danske screeningsprogram og de tilknyttede udfordringer gav anledning til at vende blikket fremad og høre om forskning i alternative molekylære markører til tarmkræft. Usynligt blod i afføring er nemlig blot én af mange markører, der kan bruges til tidlig opsporing. Forskning indikerer, at man kan øge test specificiteten, så falske positive testsvar reduceres, hvis man kombinerer den nuværende test med en afføringstest for tarmkræft DNA. På nuværende tidspunkt er store kliniske forsøg med dette ved at blive udrullet i Holland.

Som alternativ til afføringstest, blev forskning i molekylære markører fra vævsvæsker (såkaldte liquid biopsies) diskuteret. Resultater fra et dansk initieret forskningsprojekt i blodbaserede markører for tarmkræft blev præsenteret. Her blev blodbårne proteiner, DNA mutationer og epigenetiske forandringer fra tarmkræftceller brugt som markører. Projektet viser, at det er muligt at finde blodbaserede markører for tarmkræft tidligt i sygdomsforløbet med høj sensitivitet og specificitet. Projektet viser også, at dette ikke blot gælder tarmkræft, men formentlig de fleste kræfttyper.

Liquid biopsies kan ikke blot benyttes som screeningsværktøj for en aktuel cancer, men også i andre dele af et kræftsygdomsforløb: F.eks. som diagnostisk eller prognostisk værktøj, men også til at identificere en risikopopulation, hvor forebyggelse og monitorering vil være særligt effektivt. Dette blev eksemplificeret ved forskningsresultater fra prostatakræft, hvor mikroRNA vævsmarkører blev brugt til at bedre diagnosen af prostatakræft og til at forudsige hvilke patienter, der havde den dårligste prognose. Ligeså viste forskning fra England, at DNA mutationsmarkører fra spyt muligvis kan bruges til at bestemme, hvilken risiko et menneske har for få tarmkræft. Hos individer med øget risiko, vil man kunne tilbyde intensiveret overvågning og dermed mere effektivt forhindre tarmkræft.

Der er behov for flere kliniske studier, før de molekylære test kan anvendes i klinikken
I løbet af dagen blev mange lovende molekylære værktøjer og biomarkører præsenteret. Det blev dog samtidigt understreget, at hvis molekylære test skal opnå klinisk anvendelse er det vigtigt, at de viser deres værd i robuste kliniske studier med mange deltagere og klare endemål. Dette kræver et øget samarbejde mellem forskningsenheder og kliniske afdelinger, hvilket stadig kan være en udfordring. Derfor var arrangørerne også glade for, at deltagerene i symposiet repræsenterede både forskere og klinikere.

Forhåbentlig vil symposiet inspirere til et fremtidigt samarbejde, hvor man kan generere de forskningsresultater, der mangler for at bringe de nye, gode molekylære værktøjer hen, hvor de gør mest gavn – nemlig hos patienterne.

Kontakt
Professor, Claus Lindbjerg Andersen
Institut for Klinisk Medicin, Molekylær Medicinsk afdeling
Aarhus Univisitetshospital
Mail: cla@clin.au.dk

Reservelæge, Mai-Britt Worm Ørntoft
Mave- og tarm kirurgi, Hospitalenheden Vest
Aarhus Universitetshospital
Mail: maioer@rm.dk