Bevillingsår: 2017

DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigatorā€initierede studie samt vidensdeling på området på tværs af landet med 100.000 kr.

Behandling af galdevejstumorer er en højt specialiseret funktion og trods behandling har sygdommen en alvorlig prognose med en høj dødelighed. Projektet vil øge forståelsen for den multidisciplinære behandling af galdevejskræft, og benytte sig af kvantitative metoder til at øge indsigten i både den onkologiske og i den kirurgiske behandling i dag, samt hvilke konkurrerende faktorer, der spiller en rolle i forhold til prognosen for patienter med denne alvorlige sygdom.

Projektet skal generere viden til klinisk praksis samt være hypotesegenerende for et fremtidigt studie. I projektet vil indgå en national kortlægning af patientfaktorer og behandlingsfaktorer baseret på danske registre.

Deltagende parter

  • Linda Kærlev, Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik, RKKP, OUH. Primær kontaktperson, mail: Linda.Kaerlev@rsyd.dk
  • Nicolai Schultz, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. C, Rigshospitalet
  • Lars Henrik Jensen, Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus
  • Mogens Vyberg, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital
  • Peter Nørgaard Larsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. C, Rigshospitalet

Arrangementer
Galdevejskræft: Vidensudveksling i et nationalt, tværfagligt perspektiv, 10. januar 2019