Bevillingsår: 2023
DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigatorāinitierede studie med 150.000 kr.
Lokalt fremskreden livmoderhalskræft behandles med en kombination af udvendig strålebehandling og kemoterapi efterfulgt af indvendig strålebehandling. Behandlingen kan være forbundet med bivirkninger, både akut og ļ¬ere år efter, at en kvinde har modtaget behandlingen. Bivirkningerne opstår i det raske væv, der også rammes af strålerne. Det kan være bivirkninger fra tarm eller fra knogler.
Gruppen bag ansøgningen ønsker at undersøge, om man ved at erstatte den udvendige røntgenstråle-behandling med en protonstråle-behandling, kan minimere bivirkningerne. Protonstråler kan gives mere præcist, og derfor mindskes stråledosis til det omkringliggende raske væv. Derfor forventes det, at det kan medvirke til færre bivirkninger og forbedret livskvaliteten efter endt behandling.
DCCC støtter forberedelsen af et nationalt investor initieret studie med det formål at undersøge værdien af protonstråle-behandling. Studiet sigter mod at vurdere, om denne metode potentielt kan blive en ny behandlingsmodalitet for patienter med fremskreden livmoderhalskræft.
Tværfaglig organisation
Protokollen er forankret i Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og med deltagelse fra de tre centre, der behandler cervix cancer i Danmark: Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, samt Dansk Center for Partikelterapi.
Deltagende parter
- Camilla Kronborg, overlæge, ph.d., Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital. Primær kontaktperson, e-mail: camkro@rm.dk
- Hanne Mathiesen, overlæge, Kræftafdelingen, Rigshospitalet
- Gitte-Bettina Nyvang, overlæge, Kræftafdelingen Odense Universitetshospital
- Simon Buus, overlæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital