Dato & tid: 22. september 2020
Sted: Fællessalen, Christiansborg, København
Arrangør: DMCG.dk, DCCC og Kræftens Bekæmpelse
Arrangementet er aflyst
Kvalitet i kræftpatienters forløb - sådan løfter vi kvaliteten
DMCG.dk, DCCC og Kræftens Bekæmpelse inviterer politikere og sundhedsvæsenets parter til sammen at drøfte, hvordan vi aktivt kan bruge sundhedsdata til at skabe synlighed og overblik over kvaliteten i kræftpatientforløb og derigennem øge kræftpatienters livskvalitet og overlevelse. Mødet er et bidrag til drøftelsen om regeringens kommende sundhedsreform. Hvis det samlede sundhedsvæsen skal levere en mere effektiv og sammenhængende indsats, bliver sundhedsdata et helt afgørende omdrejningspunkt.
Kræftpatientforløbet går på tværs af sektorer og involverer mange forskellige fagpersoner og aktører på nationalt, regionalt og kommunalt niveau med forskellige målsætninger og perspektiver på data og kvalitet.
Viden om kvalitet er en forudsætning for at skabe de bedste rammer for kræftforløbet og dermed give patienterne de bedste muligheder. Der er store potentialer i at omsætte sundhedsdata til viden om kvalitet og aktivt anvende denne viden til kvalitetsudvikling. Hertil kommer at viden om kvalitet bør gøres tilgængelig for aktører og patienter.
På kræftområdet har Danmark et veludbygget datagrundlag og en unik mulighed for at skabe verdens bedste overblik over kvalitet i kræftpatientforløb.
Kom og hør, hvad der skal til for at få den tavse viden frem i lyset.
Læs mere om Kræftpolitisk Forum 2020 og find programmet her.