Dato & tid: 6. februar 2019, kl. 9.30 – 15.00
Sted: Odense Universitetshospital (OUH)
Arrangør: NIMBUS – Nationalt Tværfagligt Netværk til Kvalitetssikring af MR Billeder i Stråleterapien
Deltagerpris: Gratis (inkl. forplejning)
Antal: 20 deltagere
Tilmeldingsfrist: 21. januar 2019 (vær opmærksom på, at tilmelding sker sammen med en motivation for deltagelse grundet et begrænset antal pladser)

Læs invitationen

 


I denne første workshop vil vi diskutere en strategi hvorigennem de 10 MR skannere (heraf 3 MRL), anvendt i stråleterapi-workflow i Danmark, kan kvalitetssikres.

I workshoppen vil vi udveksle ideer og erfaringer, som kan danne grundlaget for et nationalt funderet kvalitetssikringsprogram. Specifikt er det tænkt at man vil definere relevante kvalitetsparametre, hvordan disse skal måles og med hvilken frekvens. Endvidere vil vi diskutere muligheden for en centraliseret server-løsning, hvor kvalitets-analysen vil kunne foregå, og som vil kunne tilgås fra samtlige deltagende centre.

Vi håber at alle stråleterapier i Danmark vil være repræsenteret ved mødet.