Dato & tid: 24. - 25. januar 2023
Sted: Læringscentret nær Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Arrangør: Workshops til generering af risikoorganstrukturer til nationale automatiserede indtegningsatlas
Tilmelding: via dette link
Tilmeldingsfrist: 16. december 2022
Kontakt: Christian Rønn, e-mail: christian.roenn@rsyd.dk


Én af de tidskrævende og rutineprægede grundsten i moderne strålebehandling knytter sig til identifikation af lymfeknude levels på medicinske billeder. Nye computerbaserede algoritmer, som machine learning og kunstig intelligens, begynder så småt at kunne automatisere denne proces.

Dette projekt har til formål at skabe mulighed for at udnytte disse automatiske indtegningsmuligheder nationalt og på tværs af de forskellige sygdomsgrupper. Via projektet samles landets onkologiske eksperter indenfor forskellige anatomiske grupper til udvikling og validering af fremtidige nationale indtegningsatlas. Analysen af efterfølgende data foregår i DCCC Stråleterapi WP5 regi.

Til denne Workshop indtegner alle deltagende onkologer levels, efter de opdateret retningslinjer, på 20 patienter. Dette vil sidenhen bruges til at vurdere kvaliteten af de automatiserede indtegningsværktøjer.

Mål med Workshoppen:

  1. Kvantificering af indtegningsvariansen for lymphnode-levels i hoved-hals området.
  2. Opbygning af nationalt bibliotek af indtegninger til implementering af autosegmentering af lymphnodelevel i hoved-hals området. Lokale auto-segmenteringsimplementeringer vil kunne udnytte indtegningerne til både atlas bibliotek og valideringen af performance.

Læs den fulde invitation og det foreløbige program, klik her