Danske Kræftforskningsdage 2019 åbner for tilmelding i maj og håber at gentage succesen fra 2018, hvor 450 klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere ved Danske Kræftforskningsdage deltog. Foto: Hung Tien Vu.
Skal du med til Danske Kræftforskningsdage 2019? Der er åbent for tilmeldinger frem til 1. juli 2019.
Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) samler igen kræftlandskabet i Danmark til Danske Kræftforskningsdage 2019. Tilmeldingen er åben pr. 1.maj og foregår efter et først-til-mølle princip.
Sidste år deltog 450 klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere inden for sundhedsvæsenet, og målt på engagement og tilbagemeldinger var initiativet en succes.
"Til Danske Kræftforskningsdage bygger vi videre på succesen fra sidste år. Vi ser frem til endnu mere interaktion og netværksdannelse på tværs – blandt andet fylder Markedspladsen mere i år, og så får deltagerne mulighed for at vælge sig ind på workshops, hvor vi går mere i dybden. Vi afrunder konferencen med en stærk afsluttende debat, hvor vi tager fat på forskningens rolle i prioriteringsdebatten – en debat, som står højt på dagsordenen for mange" fortæller Cai Grau, formand for fagligt udvalg i DCCC og for arrangementskomitéen.
Læs mere om programmet og tilmeld dig inden 1. juli 2019.
Oplev stemningen fra sidste år gennem korte videoer og billeder.