Bevillingsår: 2020

DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigatorā€initierede studie med 200.000 kroner.

Glioblastom (GBM) er den mest hyppige og aggressive hjernetumor hos voksne, der i gennemsnit kun lever 13 måneder efter tumoren er konstateret. Standardbehandlingen består af stråling og kemoterapi, men de fleste patienter oplever tilbagefald indenfor 6-8 måneder.

Det studieforberedende arbejde skal se på, om en højere stråledosis til et mere afgrænset område af hjernen kan forbedre patientoverlevelse og/eller mindske bivirkninger.

Status november 2023: Projektet har udviklet en AI baseret metode til at identicifere tumorer og har udarbejdet en matematisk model for DTI baseret target. Der er inkluderet 101 patienter i projektet, og det forventes, at 300 patienter er inkluderet i 2025. Projektet har planlagt datainsamling (kliniske data, MR-skanninger og stråleplaner) og analyse for 2024-2027. Forventningen er, at implementering af AI skal forbedre stråleplanlægningen ved at præcisere tumordefinitionen, reducere interpersonel variation og spare ressourcer.

Tværfaglig organisation

Forberedelsen af studiet sker i samarbejde med Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) og med deltagelse af alle fire behandlingssteder i Danmark.

Deltagende parter

  • Aida Muhic, overlæge, Rigshospitalet, bestyrelsesmedlem af DNOG
  • Charlotte Haslund, overlæge, Aalborg Universitetshospital, bestyrelsesmedlem af DNOG
  • Rikke Dahlrot, ph.d., afdelingslæge, lektor, Odense Universitetshospital
  • Slavka Lukacova, ph.d., afdelingslæge, Århus Universitetshospital, bestyrelsesmedlem af DNOG, formand for Radioterapi Udvalget (national PI). Primær kontaktperson, mail: slavka.lukacova@auh.rm.dk
  • Jesper Kallehauge, ph.d., MRI ansvarlig, medicinsk fysiker ved Dansk Center for Partikelterapi
  • DCCC Brain Tumor Center

Nyhed:
DCCC styrker dansk kræftforskning med 1,7 millioner kroner fra 26. november 2020