Hjemmeside_700x373_v5.png

Danske Kræftforskningsdage 2018 var målt på deltagerantal og faglige diskussioner en stor succes. Derfor bliver afholder DCCC og DMCG.dk også Danske Kræftforskningsdage i 2019. Sæt derfor allerede ny kryds i kallenderen d. 29. og 30. august 2019. Foto: DCCC

DCCC og DMCG.dk gentager successen og afholder Danske Kræftforskningsdage 2019 den 29. og 30. august i Odeon, Odense. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan deltage i landets største, nationale kræftkonference.

 

I august 2018 samlede DCCC og DMCG.dk kræftlandskabet i Danmark til en konference i Odeon, Odense. 450 fagfolk, patientforeninger og sundhedspolitikere deltog. Programmet var bredt sammensat, så det afspejlede kræftområdet fra basalforskningen til den kliniske forskning og samlede folk omkring en markedsplads med stande fra patientforeninger, organisationer, DMCG'er og forskningsgrupper.

”Den første udgave af Danske Kræftforskningsdage var en overvældende succes, som viste, at der er interesse for at mødes på tværs. Evalueringerne fra mødet har været meget positive, og vi glæder os til at gentage succesen i 2019. Men vi har også mange nye idéer til, hvordan mødet kan blive endnu mere inspirerende. Så sæt kryds i kalenderen", lyder det fra Cai Grau, formand for arrangementskomitéen.

Der kommer flere informationer om tilmelding og program for Danske Kræftforskningsdage 2019 på www.dccc.dk/danske-kraeftforskningsdage/. Her finder du også informationer, nyheder og korte videoer om arrangementet i august 2018.