2941.jpg

Birgitte Vrou Offersen er en af initiativtager til det nationale DCCC DOC netværk, der er støttet af midler fra DCCC. I juni var netværket samlet til et to-dages internat. Her blev et stærkt samarbejde grundlagt og resulterede i ni nye, nationale protokoller inden for cardiologi, onkologi og nuklear medicin. Foto: RM Kommunikation

Eksperterne er enige; hvis vi skal rykke os inden for kræftforskning og behandling, skal vi samarbejde på tværs af regioner og fagdiscipliner. DCCC Onco-Cardiology (DCCC DOC) er et eksempel på et netværk, som favner fagdiscipliner på tværs. 


Sæt et hold onkologer sammen med en gruppe kardiologer i tre dage og det næste, der sker er, at den nationale indsats i hjertebivirkninger til kræftbehandling kommer i fokus og bliver skærpet. Det var i grove træk det, der skete, da DCCC DOC var samlet i juni. Det vender vi tilbage til senere, for dagsordenen på foreningens første møde var protokoller.

”Vores fokus var at skrive protokoller, der skulle være rettet mod at undersøge risikoen for hjertesygdom efter onkologisk behandling, både strålebehandling og systemisk behandling. Det er ikke kun medicinsk kræftbehandling og kemoterapi, der kan give alvorlige bivirkninger på hjertet, det kan stråler også,” forklarer professor Birgitte Vrou Offersen fra Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi.


Vi skal arbejde i samme retning
Hun er en af initiativtagerne til DCCC DOC, hvis formål er at øge fokus på kardio-onkologiske problemstillinger og bidrage til, at alle patienter, der er i risiko for at udvikle hjertesygdom efter kræftbehandling får optimal opfølgning og behandling. Foreningen skal forbedre dansk forskning i kardielle senfølger efter kræftbehandling ved at facilitere nationale forskningsprotokoller.

”Protokollerne involverer flere afdelinger i Danmark, specialer som kardiologi, onkologi og nuklearmedicin, og ideelt set skal studierne forankres i de relevante Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk), for at sikre det nationale engagement. Samtidig har vi forsøgt at sikre et overlap mellem protokollerne, således at der opstår synergi mellem studierne. Overlappet kan være helt basale ting som, at vi vælger at måle de samme hjertemarkører på samme tid efter kræftbehandlingen, eller vi vælger samme type scanninger,” siger Birgitte Vrou Offersen. 

Nationale standarder bør ændres
Tilbage til indledningen, for internatet kastede også andet og mere af sig end de ni protokoller, der blev udarbejdet.

”Som en konsekvens af de faglige diskussioner på internatet arbejdes der nu på at ændre den nationale standard, hvor MUGA-scanning bruges til at monitorere hjertets pumpefunktion under behandling med visse typer kræftmedicin (som antracycliner og trastuzumab). Det bør ændres til ny standard med ekkokardiografi, fordi det simpelthen viser sig at være bedre for alle patienter, hjertesygdom eller ej,” fortæller Birgitte Vrou Offersen og fortsætter:

”Som kræftlæge er man vant til at bruge MUGA, men på DCCC DOC mødet blev vi alle overbevist af kardiologerne om, at det er ude af trit med moderne behandling. Med ekkokardiografi opnår man en langt mere detaljeret information om hjertet, og hvis der findes noget unormalt, vil patienten blive vurderet af en kardiolog stort set med det samme. Vi arbejder derfor nu på at få ændret denne undersøgelse til ekkokardiografier på tværs af landet.”


Sæt hinanden stævne
På gruppens første møde deltog læger og fysikere med speciale i onkologi, kardiologi, pædiatri, nuklearmedicin og epidemiologi. 

”Der var stor entusiasme, energi og drive til at lave nationale studier, der kunne afdække det onkologiske hjerte. Vores netværk skal sikre, at danske forskningsaktive grupper, der arbejder med kardio-onkologiske projekter, kender hinanden og i videst muligt omfang samarbejder,” forklarer Birgitte Vrou Offersen.

Det er netop sådanne historier, Cai Grau samler på. Han er klinisk professor på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og formand for fagligt udvalg i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), som er sat i verden for at styrke det nationale samarbejde inden for kræftforskning og behandling. 


Viden findes også i Danmark
”Det er enormt vigtigt, at vi samarbejder, så vi kan blive endnu stærkere. At vi samler ekspertisen på tværs af hospitalerne og universiteterne, og på tværs af de sygdomsgrupper, vi arbejder inden for. Jeg tror, at vi som forskere og som klinikere har tendens til at tale til vores kolleger inden for vores eget felt. Vi skal lære af eksperter inden for andre områder også,” siger Cai Grau og understreger, at vi ikke nødvendigvis behøver at rejse over Atlanten for at blive klogere på, hvad der sker inden for kræftforskning og behandling.

”Forskere og klinikere er rigtigt gode til at blive opdateret på, hvad der foregår i hele verden. De tager til store internationale møder og konferencer. Vi er ikke så gode til at følge med nationalt, hvad er status i Danmark og hvilke problemstillinger er vigtige at undersøge. Det skal vi blive bedre til at prioritere. Se eksempelvis, hvad DCCC DOC resulterede i,” fortæller han.


Mere om DCCC DOC
Netværket DCCC DOC er støttet økonomisk af DCCC. Foruden Birgitte Vrou Offersen er hjertelægerne Kirsten Melgaard Nielsen og Sten Hvitfeldt Poulsen samt kræftlægen Marianne Nordsmark medstiftere af DOC. Næste møde i netværket afholdes d. 17. januar 2019 i Odense.

Læs mere på www.dccccor.dk

Læs mere om støttemuligheder hos DCCC. Næste ansøgningsfrist er den 1. februar 2019.

Mere om forskningen - to protokoller

MAMMA studie 1:

”Kalk score som prædiktiv faktor for hjertetoksicitet ved strålebehandling af brystkræft” 

Formålet med studiet er at finde brystkræftpatienter med forhøjet risiko for hjertesygdom inden strålebehandling. Det sker ved at aflæse kalkscoren på den CT-scanning, der laves, når strålebehandlingen bliver planlagt. Derefter bliver et undersøgt om risikoen for stråleinduceret hjertesygdom bliver øget særligt meget, hvis der før strålebehandlingen er kalk i hjertet. Det vil sige om kalk i hjertet er en risikofaktor for stråleinduceret hjertesygdom. Hvis det viser sig, bør disse patienter have en strålebehandling, der i høj grad skåner hjertet, og det kan eksempelvis være behandling med protoner. 

Studiet indhenter data for alle danske brystkræftpatienter, der har fået strålebehandling mod brystvæg og lymfeknuder i perioden 2008-2017 (cirka 12.000 patienter). Forskerne forventer, at 1200 patienter har en kalkscore.

For at identificere tilfælde af hjertesygdom efter strålebehandling i hele populationen, benytter forskerne sig af registerdata, som Landspatientregisteret, Østdansk og Vestdansk hjertedatabase, Hjertesvigtregisteret, Dødsårsagsregisteret, Receptdatabasen og Patobanken. 

Projektet forventer at starte 1. januar 2019. Alle stråleklinikker i Danmark støtter projektet med data (CT scan, indtegninger og dosisplaner) fra tidligere patienter. 

Projektgruppen består af: Birgitte Offersen (AU, AUH), Stine Korreman (AU, AUH), Ebbe Lorenzen (OUH), Kirsten Melgard (AU, AUH), Steen Hvitfeldt Poulsen (AUH), og Lise Bech Thorsen (AUH) 


MAMMA studie 2:

”Tidlig hjerteundersøgelse af kvinder, der modtager strålebehandling for brystkræft med risiko for alvorlig stråleinduceret hjertesygdom” 

Studiet har vist, at strålebehandling af brystkræft er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom. Blandt danske patienter, der har modtaget strålebehandling for brystkræft fra 1979 til 2000 ses en sammenhæng med senere risiko for alvorlig hjertesygdom eller død af hjertesygdom. Den abolutte risiko afhænger, udover stråledosis til hjertet, af kardielle risikofaktorer samt eventuel kræftbehandling, som kan give hjertebivirkninger. Forskning viser ændringer i hjertets muskelvæv som følge af strålebehandling, hvor dele af hjertet har modtaget en høj stråledosis, men hvad det betyder for senere risiko for alvorlig hjertesygdom er dårligt belyst. 

Derfor ønsker projektgruppen at udvælge brystkræftpatienter med relativ høj risiko for alvorlig hjertesygdom som følge af strålebehandling til detaljerede undersøgelser af hjertet. Formålet er dels at få mere viden om de mekanismer, der leder til alvorlig hjertesygdom, og dels at kunne finde hjertesygdomme på et tidligere stadie og derved mulighed for tidligere behandling. 

I et nationalt studie vil patienter, der skal modtage strålebehandling for venstresidig brystkræft, inviteres til en række undersøgelser af hjertet. Samme undersøgelser laves umiddelbart efter endt strålebehandling, seks og 12 måneder efter stråbehandling. Patienterne vil i samme periode samt i perioden efter sidste kardielle undersøgelse blive fulgt med hjertespecifikke Patient Reported Outcomes (PRO), som er oplysninger om helbred og livskvalitet direkte fra patienterne selv. Målet er at have 100 patienter med i projektet, som forskerne regner med, begynder i 2019.

Projektgruppen består af: Ebbe Lorenzen (OUH), Birgitte Offersen (AU, AUH), Marianne Ewertz (OUH), Steen Hvitfeldt Poulsen (AU, AUH), Mette Holck Nielsen (OUH), og Mikkel Holm Vendelbo (AU, AUH).