Tidlig opsporing af hjertekarsygdomme_web.jpg

Børn behandlet for kræft har større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme senere i livet. Et nyt studie skal ved hjælp af billeddiagnostik med PET undersøge, hvordan vi bliver bedre til tidligt at opspore hjerte-kar-sygdomme hos denne patientgruppe. Billedet viser et PET/CT billede af brysthulen set fra siden med et forkalket plak (Makroforkalkning), som kan ses med CT, i den nederste del af hovedpulsåren, og mikroforkalkninger, som ikke kan ses med CT, opadtil og fortil i hovedpulsåren. Foto: Poul-flemming Høilund Carlsen, professor, Nuklearmedicinsk, OUH.

Behandlingen af børn med kræft er blevet markant bedre gennem de sidste årtier, hvilket betyder at flere børn overlever kræft inden for langt de fleste sygdomsgrupper. Behandlingens succes skyldes bl.a. intensiveret kemoterapeutiske behandlinger og bedre understøttende terapi. Blandt patienter, som helbredes for kræft i barndommen, er der en overdødelighed sammenlignet med resten af befolkningen. Det gælder også, hvis man ser bort fra dødsfald på grund af tilbagefald af kræftsygdommen. Undersøgelser har vist, at patienter behandlet for kræft i barndommen ofte senere i livet rammes af hjerte-kar-sygdom.

Hjerte-kar-sygdomme er blandt de førende dødsårsager i Danmark. Faktisk dør 1 ud af 4 danskere af hjertekarsygdom. Her er gruppen af patienter behandlet for kræft i barndommen særligt udsatte, idet risikoen for at udvikle kronisk hjertekarsygdom er markant større end hos resten af befolkningen. Det er derfor vigtigt med en skærpet opmærksomhed på disse børns senere liv og helbredsforhold bl.a. pga. deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Speciallæger i pædiatri, Mads Damkjær og Mathias Rathe fra Odense Universitetshospital har netop fået godkendt et studie af Videnskabsetisk Komite, hvor de ved hjælp af billeddiagnostik med PET (Positron Emissions Tomografi)/CT (Computer Tomography) skanninger kan påvise forandringer i blodkarrene.

"Det er en teknik, der kan påvise åreforkalkning langt tidligere end med de nuværende metoder. Det vil sige lang tid før patienterne får symptomer eller begynder at udvikle hjertesvigt. Hvis teknikken kan anvendes på voksne, behandlet for kræft i barndommen, giver det mulighed for tidligt at lave en risikovurdering og derefter at udvælge patienter i høj risiko og forsøge med tidlig, målrettet forebyggelse", fortæller Mads Damkjær, speciallæge, pædiatri, Odense Universitetshospital.

Målet er at reducere antallet af dødstilfælde blandt patientgruppen på grund af hjerte-kar-sygdom og dermed skabe evidens for nye kliniske retningslinjer på området.

Fakta
Studiet tager afsæt i patienter behandlet for kræft i barndommen på H.C. Andersen Børnehospital. Det drejer sig om patienter, der:
• alle behandlet med kemoterapi og/eller strålebehandling
• alle under 15 år på diagnosetidspunktet
• alle voksne over 18 år, hvor der efter behandling ikke kan spores ondartede celler længere
• alle patienter, hvor der er gået 10 år fra deres diagnosetidspunkt

Ideen til studiet opstod under et internat arrangeret af det DCCC støttede netværk DOC i juni 2018 og protokollen blev skrevet under internatet. Næste møde i DCCC DOC er den 25 – 26 november 2019.

Studiet er støttet af Børnecancerfonden.

Læs mere om DCCC DOC netværket på www.dccccor.dk

Læs tidligere nyheder om DCCC DOC netværket
Tre-dages internat resulterer i ni nye protokoller
Stærkere samarbejde mellem læger skal give bedre behandling

Kontakt
Speciallæge, Pædiatri, Mads Damkjær
Børnekardiologisk Team, H.C. Andersen Børnehospital
Odense Universitetshospital
Mail: mads.damkjaer2@rsyd.dk