Bevillingsår 2026: DCCC støtter netværket med 200.000 kr. til at udvikle og videreføre netværkets aktiviteter.

Dansk Thymom Interessegruppe er et netværk af læger, der behandler thymus epitel tumorer i Danmark. Formålet er via samarbejde om udredning, behandling og studier at forbedre patientbehandlingen.

Med dette formål er det lykkes DATMIG-netværket at etablere et samarbejde, som går på tværs af specialer og aktivt involverer onkologien, neurologien, infektionsmedicin, patologi, hæmatologien, radiologien samt thoraxkirurgien.

Kræft i thymus er en sjælden kræftform, og det er derfor afgørende med et stærkt nationalt samarbejde og vidensdeling. Desuden er nationale og uafhængige studier inden for området svære at gennemføre, hvilket netværket er med til at muliggøre.

Netværket mødes 1-2 gange årligt og arbejder løbende med at styrke samarbejdet om forskning og behandling nationalt og med at åbne samarbejdet op imod det internationale.

I 2019 støttede DCCC dette netværk med 200.000 kr. til et nyt nationalt, tværfagligt netværk på området samt vidensdeling.

Deltagende parter

Peter Meidahl Petersen, overlæge, ph.d., Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet. Primær kontaktperson, Mail: peter.meidahl.petersen@regionh.dk

Henning Andersen, lærestolsprofessor, Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Josefine Jul Jarbæk Nielsen, læge, ph.d.-studerende, Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Nikolaj Mannering, læge, ph.d.-studerende, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital

Terese L Katzenstein, læge, ph.d., Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet

Philip Ryom, overlæge, professor, Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Rigshospitalet

Thomas Hartvig Lindkær Jensen, læge, lektor, Patologisk Afdeling, Rigshospitalet

Gedske Daugaard, læge, professor, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet

Arrangementer

Møde i Dansk Thymom Interessegruppe, DATMIG, 4. December 2025

Netværksmøde om thymom/thymous carcinom, 14. september 2023
Læs referat her.

Netværksmøde om thymom/thymous carcinom, 20. april 2023
Læs referat her.