Dato & tid: 30. – 31. oktober 2023
Sted: Storebælt Signatur Hotel, 5800 Nyborg
Tilmeding: Via mail til anne.moldt.jensen@regionh.dk
Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2023
Arrangør: Nationalt netværk for forskning i og med unge voksne med kræft (NAYAcare DK)
Kontakt: Maria Aagesen på maagesen@health.sdu.dk
Det er med stor glæde at planlægningsgruppen herved kan invitere til det første netværksmøde i Network for AYA cancer research in Denmark (NAYAcare DK) på Storebælt Signatur Hotel og Konference i Nyborg.
Det tværfaglige forskningsnetværks ambition er at bidrage til at forbedre unge voksne med kræfts behandling, hverdagsliv og livskvalitet. Formålet med dette er at øge videndeling, forbedre forskningskvaliteten, fremskynde omsætning af resultater til klinisk praksis på nationalt plan og dermed løfte den nationale forskning til internationalt niveau. Dette opnås ved at bringe unge voksne med kræft, forskere og eksperter fra forskellige specialer og professioner på tværs af landet sammen og understøtte vidensdeling og muligheder for at etablere og udføre tværfaglige nationale forskningsprojekter.
Formålet ved seminaret er at:
- Kortlægge eksisterende forskningsprojekter og identificere videnshuller inden for kræft hos unge voksne på nationalt niveau
- Igangsætte minimum tre tværfaglige forskningsprojekter på tværs af landet
- Udvide medlemmernes forskningsnetværk inden for kræft hos unge voksne
Deltagelse i mødet er gratis, inklusiv overnatning og forplejning. Tilmelding sker via. mail til anne.moldt.jensen@regionh.dk senest fredag d. 13. oktober. Skriv NAYACAR i emnefeltet og anfør navn, titel og arbejdssted samt kontakttelefonnummer.
Læs mere om netværksgruppemødet og se programmet via dette link. Spørgsmål angående seminaret rettes til Maria Aagesen på maagesen@health.sdu.dk.