DCCC arbejder aktivt for at styrke kræftforskningen og sikre en ensartet og høj kvalitet i kræftbehandlingen i hele landet og for alle patienter. Vi deltager engageret i udviklingen af Kræftplan V og har konkrete anbefalinger til at forbedre hele kræftforløbet fra tidlig diagnostik til senfølger, opfølgning og palliativ pleje.


DCCC blev etableret som en del af Kræftplan IV 'Styrket indsats på kræftområdet – patienternes kræftplan', og vi er glade for at deltage aktivt i udarbejdelsen af den næste kræftplan, Kræftplan V. Vi arbejder dedikeret på at styrke det nationale samarbejde på kræftområdet og sikre en hurtig omsætning af forskningsresultater til klinisk praksis til fordel for danske kræftpatienter på tværs af landet. Vores vision er, at alle danske kræftpatienter skal have adgang til den bedste forskningsbaserede diagnostik, behandling og opfølgning. Et stærkt nationalt samarbejde er afgørende for at opfylde denne vision. Vi er en aktiv medspiller med henblik på at styrke det nationale forskningssamarbejde samt vedvarende gøre opmærksom på udfordringer og hindringer.

Vi har samtidig en ambition om, at forskningen bredes ud, så der forskes i hele kræftforløbet og på tværs af sektorer, og at der forskes mere i sjældne kræftsygdomme samt i opsporing af kræft uden for kræftpakkerne. Vi bør i Danmark sikre en bred patientrekruttering i forskningsprogrammerne og medvirke til, at der inden for alle kræftområder er et relevant tilbud om at indgå i et forskningsprojekt – så nær på patientens bopæl som muligt. Det vil også sikre, at kræftpatienter har mulighed for at deltage i forskningsprojekter, uanset hvilken hospitalsdør de går ind ad i Danmark.

DCCC er fast besluttet på at bidrage til at højne og ensarte kvaliteten af kræftbehandlingen både på tværs af landet og for den enkelte patient. Vi er derfor glade for at deltage aktivt i arbejdet med Kræftplan V, der har fokus på langsigtede løsninger og fortsat udvikling af kræftområdet. Vi mener, at vores rolle som en nationalt samlende enhed for dansk kræftforskning og behandling giver os en unik mulighed for at bidrage med væsentlige indsigter til arbejdet med den nye kræftplan.

DCCC’s anbefalinger til den nye kræftplan omfatter følgende:

  • Styrket sammenhæng i hele kræftforløbet: Der er brug for mere sammenhæng på tværs af sygdomsforløbet i forhold til monitoreringen af effekterne af kræftbehandlingen, opsporing af tilbagefald og indsatsen i forhold til patienternes senfølger. Monitoreringen og værktøjerne skal fungere på tværs af hele landet og så automatiseret som muligt.

  • Styrket kommunikation på tværs af sektorer, i klinisk praksis og i forskningen: Nutidens kræftforløb er komplekse og involverer mange forskellige aktører på tværs af sektorerne. Vi ved, at vidensdelingen i forbindelse med sektorovergange er sparsom og mindre velstruktureret, end der reelt er behov for.

  • Bedre patientoverblik på tværs af sektorer: Mange patienter oplever desværre deres forløb som fragmenteret, og at det er nødvendigt, at de selv evner at bære egne helbredsoplysninger og videregive disse ved behov. Der er her en stor risiko for at ’tabe’ de sårbare patienter, som derved ikke får den tilstrækkelige opfølgning og hjælp i deres kræftforløb. Dette gælder i særdeleshed for den del af forløbet, der omhandler opfølgning og tiden efter kræftbehandlingen med rehabilitering, senfølgehåndtering og palliative indsatser.

  • Effektivisering af vejen fra forskning til praksis: Der mangler fokus på implementering, så ny viden rent faktisk omsættes til praksis og forbedringer for patienterne. Der er i dag ikke formaliserede processer eller øremærkede ressourcer til formålet.

  • National strategi for klinisk anvendelse af kunstig intelligens og digitale løsninger på tværs af sygdomsområder: Der er et stort potentiale i at anvende kunstig intelligens inden for kræftområdet til at forbedre kvaliteten i diagnostikken og behandlingen, aflaste personalet og skabe endnu større ensartethed på tværs af landet. For at vi kan realisere potentialet, er der behov for en samlet national strategi for klinisk anvendelse af kunstig intelligens, der kan sikre fælles rammer og retning – ikke kun på kræftområdet, men i hele sundhedssektoren.

  • Grundlæggende og basale rammevilkår for den kliniknære forskning, som bør være på plads - uanset sygdomsområdet: Den kliniske forskning er afgørende for afprøvningen af nye behandlinger, som potentielt har bedre virkning, færre bivirkninger og er mere omkostningseffektive. Samtidig understøtter forskningen, at der følges op, og at vi undersøger, om de eksisterende behandlingsmetoder, procedurer og plejeindsatser lever op til de forventninger, vi har til dem – så vi kan tilbyde patienterne det bedst mulige evidensbaserede forløb.