Arbejdet er igangsat som en del af DCCC's strategiske ambition om at fremme brugen af kunstig intelligens inden for kræftområdet. Det er DCCC's ambition at medvirke til, at forskning, udvikling og implementering af kunstig intelligens inden for kræftområder sker i en koordineret og valideret national indsats, så alle danske kræftpatienter får samme adgang til samme høje og ensartede kvalitet i deres behandlingstilbud.

Arbejdet med kunstig intelligens på kræftområdet ligger således også i naturlig forlængelse af DCCC's overordnede vision om, at alle danske kræftpatienter skal have adgang til den bedste og forskningsbaserede diagnostik, behandling og opfølgning.

Arbejdet har været forankret i det faglige udvalg, hvor Cai Grau og Martin Bøgsted har haft det faglige formandskab. Arbejdet er kulmineret i en rapport, der fremhæver områder og konkrete AI-teknologier, som med fordel kan valideres og udbredes nationalt. Samtidig beskriver rapporten en række af udviklingstendenserne for området, og de regulatoriske rammer afdækkes.

Der er et stort potentiale i at anvende AI inden for kræftområdet til at forbedre kvaliteten i diagnostik og behandling, samt til at aflaste personalet og skabe (endnu) større ensartethed på tværs af landet
AI-løsninger findes i forskellige udviklingstrin:

Inden for stråleterapi er der udviklet ikke-kommercielle nationale løsninger baseret på faglig konsensus og national validering, som er klar til brug.

Inden for billeddiagnostikken er der kommercielle løsninger, som vil kunne aflaste en betydelig arbejdsbyrde for radiologer inden for tidlig diagnostik af bryst- og lungekræft.

AI-understøttet risikostratificering er et område med stort potentiale, men som fortsat kræver en del udvikling og validering, inden løsningerne kan udbredes nationalt.

Største udfordring er der for patologien, hvor der endnu mangler den fornødne digitalisering af arbejdsgange og præparater, før det store ikke-realiserede potentiale kan indfries.

Barrierer for udbredelse af AI i sundhedsvæsenet

Set fra både et generelt innovationsperspektiv og fra et specifikt AI-perspektiv, så består sundhedsdatainfrastrukturen i dag af siloer, der dårligt kan integreres med hinanden. Forskningen såvel som fremtidens drift har brug for en sikker integration og konsistent datakobling.

Manglende/ufleksible juridiske rammer og manglende national praksis for anvendelse af sundhedsdata er en udfordring. Reguleringen af området er (endnu) ikke helt operationel og er ikke målrettet forskerne. Derfor er det vigtigt, at man får skabt gode rammer og processer for interaktion mellem myndigheder og forskere.

Software er i udgangspunktet medicinsk udstyr. Et AI-drevet beslutningsstøttesystem betragtes derfor også i udgangspunktet som medicinsk udstyr. Der er således en indbygget udfordring ved selvlærende AI-løsninger. I dag kræver enhver opdatering/ændring, som påvirker sikkerheden eller ydeevnen af AI-teknologien, ny CE-godkendelse af bemyndiget organ.

På den helt korte bane spænder disse forhold ben for forskningen i AI-løsninger og de kliniske miljøer i Danmark.

Rapportens anbefalinger

Vi befinder os aktuelt i en overgangsfase med suboptimal datainfrastruktur, unødvendigt komplekse rammer for anvendelsen af sundhedsdata og regulering, der ikke er tilpasset virkeligheden.

Rapporten anbefaler to konkrete tiltag, der adresserer udfordringerne.

DCCC anbefaler, at det faglige oplæg til Kræftplan V adresserer, at der er brug for:

• En national strategi for klinisk anvendelse af kunstig intelligens og af digitale løsninger - på tværs af sygdomsområder
• En national indsats for evaluering af implementering af digitale løsninger og AI. Vi har på kræftområdet mange strukturer til at måle kvalitet, men der er behov for en struktur for forskning, implementering og evaluering af digitale løsninger, herunder AI.
• Investeringer i digitale løsninger på nationalt/tværregionalt niveau – og i mindre grad lokalt/regionalt

Læs mere om kræftplan V

Hvordan kan AI hjælpe os på kræftområdet – og hvordan gør vi det smartest og bedst muligt til gavn for de danske kræftpatienter? Det var nogle af de spørgsmål, der blev belyst, da DCCC den 3. oktober 2024 afholdt en temadag om klinisk anvendelse af kunstig intelligens (AI) på kræftområdet med omkring 100 deltagere.

De regulatoriske rammer for forskningen og ibrugtagningen af AI-løsninger blev også præsenteret og diskuteret på temadagen, og der blev sat spot på, hvordan vi i fællesskab kan samarbejde om gode AI-løsninger og overkomme de barrierer, der opleves.

Hvis du gik glip af dagen eller vil udforske emnerne nærmere, har du nu mulighed for at se præsentationerne fra programmet via linket.