Nyt ctDNA-RECIST Netværk sætter sig i spidsen for at lede et potentielt paradigmeskifte inden for onkologisk praksis

Karen-Lise Garm Spindler er overlæge og professor på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og en af initiativtagerne til det nye ctDNA-RECIST Netværk. Foto: DCCC.

14-11-2024

Danmark er blandt førende i verden, når det handler om, hvordan måling af ctDNA i blodet kan bruges til en tidligere vurdering af behandlingseffekten hos patienter med udbredt kræft. Nu vil et nyt ctDNA-RECIST Netværk stå som bannerførere for at få planlagt og forberedt implementeringen af ctDNA-RECIST (ctDNA response evaluation criteria in solid tumors). Netværket vil engagere et bredt felt af fagfolk på tværs af landet, og ambitionen er, at arbejdet også skal give genlyd internationalt.

Med lanceringen af et nyt klinisk ctDNA-RECIST Netværk, støttet af DCCC, træder vi et skridt nærmere overgangen til en helt ny arbejdsmetode og kulturændring inden for onkologien. I årevis er de billedbaserede RECIST-kriterier blevet anvendt til vurdering af behandlingseffekten og beslutningen om behandlingsskift, -afslutning eller -fortsættelse af palliativ antineoplastisk behandling ved solide tumorer. Studier inden for blandt andet flere kræftformer peger nu på, at den arbejdsmetode med fordel kan erstattes med anvendelsen af ctDNA-RECIST-kriterier. De kan bruges til at evaluere behandlingseffekten på samme måde, som de eksisterende billedbaserede RECIST-kriterier – men forskningen peger på en lang række fordele for både patienter og samfund ved at anvende ctDNA RECIST frem for brugen af skanninger.

’Vi er først på verdensplan med at udvikle specifikke ctDNA-RECIST-kriterier, og vi ser store potentialer i anvendelsen af det,’ udtaler Karen-Lise Garm Spindler, overlæge og professor på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og forsker med mere end 10 års erfaring på området. Hun uddyber nogle af fordelene med fokus på tidsaspektet: ’Hvor patienter normalt skal vente op til 8-9 uger på at få vurderet, om deres behandling virker via skanning, viser forskning, at vi formentligt med en blodprøve kan få det kliniske relevante svar via måling af ctDNA i blodet allerede efter 14 dage. Det betyder, at vi hurtigere kan træffe en klinisk informeret beslutning, og at patienten enten helt kan undgå unødige behandlinger og bivirkninger eller få mulighed for et hurtigere skift til en mere effektiv behandling, hvis den nuværende ikke virker. Blodprøven vil i fremtiden kunne tages for eksempel hos egen læge, og vi kan spare patienten for en tur på sygehuset. Der er bare nogle af de fordele, vi kan se på nuværende tidspunkt.’

Forskningen skal nu bringes ind i klinikken
Metoden er udviklet inden for flere kræfttyper, og forskning tyder på at ctDNA-målinger er lige så gode, og på flere måder formentligt endnu bedre end skanninger til at vurdere behandlingsrespons. Det er det fundament, som det nye ctDNA-RECIST Netværk, som Karen-Lise Garm Spindler er en af initiativtagerne til, vil bygge videre på. Netværket har til hensigt at tage det næste skridt og arbejde videre på at bringe metoden fra forskning og ind i klinikken og på den måde få metoden udbredt og valideret som en pålidelig metode til at vurdere behandlingseffekten inden for flere cancerområder.

Det kræver meget mere end bare én forskningsgruppe at lykkes med at få implementeret og udbredt en helt ny metode, som kan føre til et potentielt paradigmeskifte inden for onkologien. Derfor ønsker ctDNA-RECIST Netværket at etablere et stærkt nationalt netværk på tværs af landet, som på flere fronter kan udbrede og videreføre arbejdet med ctDNA-RECIST.

’Vi har allerede engagereret en række interesserede fagfolk og klinikere fra hele landet i netværket, men vi vil gerne have endnu flere med, og meget gerne yngre onkologer, da det jo er dem, der bliver næste generation af behandlingsansvarlige onkologer – og derfor er det vigtigt, at de har kendskab til ctDNA-RECIST og det store potentiale, der ligger i brugen af det,’ understreger Karen-Lise Garm Spindler.

Målrettet nationalt netværkssamarbejde der også sigter internationalt
Med et fagligt stærkt og bredt nationalt samarbejde håber netværket at kunne føre an, ikke bare i Danmark, men også på verdensplan. Ambitionen er at levere et selvstændigt bidrag til at etablere ctDNA-RECIST som en ny metode, der kan gøre en stor forskel på kræftområdet til gavn for patienterne.

Den store gruppe bag netværket byder fagligt interesserede velkomne og håber, at mange vil at tage del i det kulturændrende arbejde, som onkologien står overfor.

’Helt overoverordet vil vi i netværket stå for at forberede en relevant og realistisk implementering af ctDNA-RECIST og understøtte en potentiel kulturændring inden for onkologien. Konkret vil vi fokusere på at etablere vidensdeling og et bredt samarbejde om kliniske studier og samtidig arbejde for en solid forankring blandt kommende behandlingsansvarlige onkologer. Herudover vil vi stå for at forberede ansøgninger om yderligere forskningsstøtte og netværksaktiviteter samt stræbe efter at sikre Danmark en ledende rolle i internationale studier på området,’ afslutter Karen-Lise Garm Spindler.

Netværket vil blandt andet arrangere symposier og workshops, hvor forskere og klinikere kan mødes for at dele viden og diskutere både tekniske, organisatatoriske og kliniske aspekter. Planerne inkluderer på nuværende tidspunkt et møde i Danmark i starten af 2025 og et internationalt symposium senere næste år.