01-07-2021

Med en diabetes 2-diagnose følger også øget risiko for tarmkræft. Desværre er der alt for mange med diabetes, der ikke ved, at screeningsprogrammet for tarmkræft er særligt relevant for netop dem. Det skal der ændres på, og Tinne Laurberg er allerede i gang.

 

I Danmark har vi sundhedsregistre i verdensklasse, som gør os i stand til at lave forskning, som det meste af verden misunder os. Når det samtidig kombineres med udrulningen af et nyt kræft-screeningsprogram, hvor første tilbud om screening sendes til borgerne i tilfældig rækkefølge, opstår en helt unik situation til at undersøge effekten af et nyt screeningsprogram.

Det har Tinne Laurberg, der er post.doc. ved Steno Diabetes Center Aarhus og delvis finansieret af det Danske Diabetes Akademi, udnyttet til at dokumentere, at screeningsprogrammet for tarmkræft virker mindre godt for personer med diabetes end den generelle befolkning.

"Det er jo en helt særlig situation, at den ene halvdel af målgruppen tilfældigvis er trukket ud til at deltage i screeningsprogrammet i løbet af de første fire år. Det betyder faktisk, at vi kan se præcis, hvor tilbøjelige forskellige grupper er til at lade sig teste," siger Tinne Laurberg.

Og de resultater er der grund til at hæfte sig ved.

"Vi kan se, at dem med diabetes faktisk er mindre tilbøjelige til at lade sig teste end dem uden. Samtidig kan vi se, at blandt dem som er blevet inviteret til screening, forekommer der hyppigere tarmkræft hos borgere med diabetes. Screeningsprogrammet virker altså, men vi har en udfordring i forhold til, at personer med type 2-diabetes deltager mindre. Det er rigtig vigtigt, at lige præcis den gruppe kender til deres øgede risiko for tarmkræft og træffer beslutningen om at deltage i screening på den baggrund," lyder det fra Tinne Laurberg.

Risiko for tarmkræft

Risikoen for tarmkræft er 25 procent højere, hvis man har type 2-diabetes. Ifølge kræftdatabasen NORDCAN vil 5 procent af den danske befolkningen få tarmkræft inden de er fyldt 75 år (livstidsrisikoen). Det gælder for både mænd og kvinder. Personer med type 2-diabetes har cirka 25 procent højere risiko – det betyder, at 6,25 procent vil få tarmkræft, inden de fylder 75 år.

 

De ved ikke, at deres risiko er større

Ud over det store registerstudie, hvor knap 1,3 millioner danskere over 50 år deltager, har Tinne Laurberg og hendes kollegaer også interviewet 20 personer med diabetes for at finde ud af, hvorfor de er mindre tilbøjelige til at deltage i screeningsprogrammet.

"Alle os, der arbejder med diabetes og kræft ved jo, at personer med diabetes har en øget risiko for kræft. Efter at have interviewet en række personer med type 2-diabetes viser det sig, at de ikke kender til den forøgede risiko og derfor ikke prioriterer at deltage i screeningsprogrammet," siger Tinne Laurberg.

Derfor står vi nu et sted, hvor vi ved, at dem der ville have stor gavn af at deltage i screeningsprogrammet, oftere springer det over. Det skal der gøres noget ved – og løsningen ligger lige for.

"De her mennesker svarer jo alle som én, at hvis de havde kendt til deres forøgede risiko, ville de naturligvis have deltaget i screeningsprogrammet. Så udfordringen er nu, at få udbredt den vigtige viden, så personer med type 2-diabetes i højere grad deltager i screeningsprogrammet for tarmkræft.

Information er vejen til at opdage flere tilfælde af tarmkræft

Mens Tinne Laurberg er ved at igangsætte yderligere forskning om den rigtige måde at servere informationen om den forøgede risiko for tarmkræft blandt personer med diabetes, så flere formentlig vil deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft, glæder hun sig over at kunne dele sin viden med forskere, klinikere, patienter og beslutningstagere på Danske Kræftforskningsdage.

"Jeg håber da, at mit oplæg kan være med til at sprede nogle ringe i vandet, så endnu flere personer med diabetes og sundhedspersonale er bevidste om sammenhængen mellem diabetes og tarmkræft. På den måde kan min præsentation måske være første led i det oplysningsarbejde, vi forhåbentligt snart skal have sat i gang," siger Tinne Laurberg.

I sidste ende kan det redde liv, hvis flere med type 2-diabetes deltager i kræftscreeningsprogrammet.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Tinne er udvalgt blandt mere end 200 abstracts

I forbindelse med Danske Kræftforskningsdage har DMCG.dk og DCCC modtaget mere end 200 indsendt abstracts fra ligeså mange forskere. En bedømmelseskomité har gennemgået samtlige abstracts og udvalgt 7 forskere, der skal præsentere deres forskning på konferencen under sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset'. Bedømmelseskomitéen bestod af følgende:

  • Robert (Bobby) Zachariae, professor, AU og AUH
  • Kirsten Grønbæk, professor og overlæge, Rigshospitalet og KU
  • Christian Godballe, Forskningsleder, professor, SDU
  • Jens Overgaard, kræftlæge og forsker, AUH og professor, AU
  • Henrik Frederiksen, professor og overlæge, SDU og OUH

De 7 abstracts er udvalgt ud fra en samlet vurdering af studiets kræftrelevans og generaliserbarhed, forskningsresultater og kvalitet, samt projektets perspektiver, nyhedsværdi og nationale indlejring.

Du kan læse om de 6 andre udvalgte abstract samt se de tilhørende oplæg ved Danske Kræftforskningsdage her:

Coaching og en tur på scenen for de 7 udvalgte

De syv forskere, der bliver udvalgt får hver især muligheden for at præsentere deres forskning under sessionen for de cirka 500 forskere, klinikere, patientrepræsentanter og beslutningstagere, der deltager i Danske Kræftforskningsdage. Sessionen 'aktuel dansk kræftforskning i rampelyset' er altid blandt dem, som deltagerne efterfølgende snakker positivt om.

Sessionen får især ros for den gode formidling, som forskerne altid præsterer. Det skyldes blandt andet, at de 7 udvalgte forskere som en del af udvælgelsen får tilbudt et forløb, hvor cand.ling.merc. i engelsk og selvstændig konsulent Marianne Godt Hansen coacher og vejleder dem i præsentationsteknik. Det er garanti for, at de 7 oplæg altid står for knivskarpe vinkler og god formidling. Også selvom forskerne – set over en bred kam – er yngre og mindre rutinerede end hovedparten af de forskere, der indtager scenen på Danske Kræftforskningsdage.