BrittaSørensen_nyhed_billede.png
Potentialet i FLASH-stråling er stort: Kan man levere samme effekt med færre bivirkninger, vil det være et stort gennembrud. 

05-08-2021

Når kræftpatienter får almindelig stråleterapi tager det op til 4-5 minutter at levere den rette dosis stråling. Behandlingen kan føre til en del skader på det almindelige væv og ubehagelige bivirkninger for patienten. Med FLASH-stråling kan man levere samme stråledosis på under 0,5 sekund – det giver færre bivirkninger, og potentialet er stort, siger Brita Singers Sørensen.


Prøv at blinke hurtigt med begge øjne. Øvelsen er hurtigt overstået. Omtrent ligeså hurtigt kan man faktisk klare en strålebehandling af en kræfttumor, hvis man benytter sig af den nye metode, der går under navnet FLASH. Metoden byder på nogle virkelig spændende perspektiver.

"Tumor reagerer lige så effektivt, men samtidig bliver normalvævet mindre skadet. Faktisk er de foreløbige resultater af metoden så lovende, at det næsten er for godt til at være sandt. Derfor har der også været ret stor skepsis omkring den her metode, men indtil videre tyder alt på, at der er et meget stort potentiale," siger Brita Singers Sørensen, der er Novo Nordisk Fond Professor på Dansk Center for Partikelterapi og Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi på Aarhus Universitets Hospital, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, DCCC Stråleterapi.

Potentialet er stort, men først skal vi skabe mere viden

Ved en normal strålebehandling får patienten som regel en lille dosis dagligt i 30 dage. Ved FLASH giver man dosis på under 0,5 sekund. Muligvis kan man også nøjes med færre behandlingsdage. FLASH ser ud til at være lige så effektivt, give færre bivirkninger og samtidig gøre det noget lettere at være patient, hvis man ikke skal til behandling dagligt.

Brita Singers Sørensen og mange andre forskere ser derfor et meget stort potentiale i FLASH. Men foreløbig er det blot et potentiale, der er tale om. Metoden er endnu ikke afprøvet tilstrækkeligt til, at den kan tilbyde som behandling til patienter med kræft.

"Teknisk set kan vi godt behandle patienter, men i realiteten kræver det bedre og mere solide undersøgelser af metoden, før vi begynder at bruge den i behandling af mennesker," siger Brita Singers Sørensen.

I USA har de allerede taget hul på at stråle terminale kræftpatienter, hvor der ikke er andre behandlingsmuligheder. Disse forsøg bidrager naturligvis også til, at vi får samlet mere nødvendige viden om metoden, men er ikke aktuelt noget, som kan benyttes i Danmark.

Selv er Brita Singers Sørensen for tiden er ved at undersøge, hvordan mus reagerer på den hurtige stråling. Hun vil være sikker på, at de færre bivirkninger ved FLASH ikke er et udtryk for, at stråledosis er mindre. Er det tilfældet er vi lige vidt. Der er behov for slå fast, om den samme stråledosis leveret på under 0,5 sekund med FLASH giver både samme effekt i en tumor og færre bivirkninger.

Der er samtidig behov for en mere grundlæggende forståelse af, hvad det egentlig er der sker rent biologisk. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at den hurtige stråling umiddelbart giver en god effekt og færre bivirkninger. For at kunne stole på metoden, har Brita Singers Sørensen og kollegaer brug for at vide noget mere om, hvorfor den virker.

"Hvad er mekanismen i det her? Det har vi brug for at vide. Hvad sker der biologisk? Jeg mener, det er nødvendigt at vide, før vi kan tage metoden i anvendelse," siger hun.

Stor holdindsats bag forskningsprojektet

Brita Singers Sørensen er en af de syv abstract-indsendere, der er udvalgt til at præsentere sin forskning på Danske Kræftforskningsdage. Hun glæder sig over, at andre forskere har peget på hendes projekt som et af de få, alle 500 deltagere skal præsenteres for.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

 

"Det giver utroligt meget motivation til at fortsætte arbejdet. Vi er jo lidt en lukket verden os forskere, hvor vi siger til os selv, at det, vi laver, er fedt og det vigtigste i verden. Derfor er et dejligt, at forskere fra andre områder også synes, der er perspektiver i det, vi laver," siger hun.

Selvom det er Brita Singers Sørensen, der torsdag den 26. august 2021 træder op på scenen for at præsentere forskningen for deltagerne på Danske Kræftforskningsdage, er det vigtigt for hende at understrege, at der står rigtig mange dygtige mennesker bag hende:

"Jeg vil gerne understrege, at det her projekt virkelig er en holdindsats med mange deltagere. Projektet ville slet ikke kunne gennemføres uden laboranterne, dyrepasserne og et virkelig dygtigt hold fysikere ledet af professor Per Poulsen. De har lavet alt det vigtige grundarbejde, som er forudsætningen for, at vi kan lave de biologiske forsøg."

Der er behov for mere forskning på området. Derfor er der også mulighed for, at andre forskere kan købe sig adgang til at udføre forskningsforsøg med strålekanonen på Dansk Center for Partikelterapi.

"Selvom laboratoriet fysisk ligger i Aarhus, er forskere fra både ind- og udland meget velkomne til at komme og udføre deres forsøg her. Faktisk betragter vi laboratoriet som en nationale ressource," fortæller Brita Singers Sørensen, der også beretter, at der under coronapandemien faktisk har været tre udenlandske forskerhold forbi laboratoriet.

Brita er udvalgt blandt mere end 200 abstracts

I forbindelse med Danske Kræftforskningsdage har DMCG.dk og DCCC modtaget mere end 200 indsendt abstracts fra ligeså mange forskere. En bedømmelseskomité har gennemgået samtlige abstracts og udvalgt 7 forskere, der skal præsentere deres forskning på konferencen under sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset'. Bedømmelseskomitéen bestod af følgende:
  • Robert (Bobby) Zachariae, professor, AU og AUH
  • Kirsten Grønbæk, professor og overlæge, Rigshospitalet og KU
  • Christian Godballe, Forskningsleder, professor, SDU
  • Jens Overgaard, kræftlæge og forsker, AUH og professor, AU
  • Henrik Frederiksen, professor og overlæge, SDU og OUH

De 7 abstracts er udvalgt ud fra en samlet vurdering af studiets kræftrelevans og generaliserbarhed, forskningsresultater og kvalitet, samt projektets perspektiver, nyhedsværdi og nationale indlejring.

Du kan læse om de 6 andre udvalgte abstract samt se de tilhørende oplæg ved Danske Kræftforskningsdage her: