Nikola Mikic håber at kunne forbedre overlevelsen for patienter med hjernekræft ved at bore fem huller i deres kranie og sende støm ind i hjernen. Privatfoto.

09-06-2021

Glioblastom er den hyppigste og mest dødelige form for hjernekræft, og vi har ikke været i stand til at øge overlevelsen nævneværdigt de seneste 15 år. Det skal der laves om på. Ved at bore strategisk placerede huller i kraniet og sende strøm ind i hjernecellerne, vil Nikola Mikic forhindre kræftcellerne i at dele sig.

 

"I flere andre lande, blandt andet Sverige og Tyskland, anvender de allerede en behandling, hvor de sætter elektroder på skalpen og sender elektricitet ind i hjernen for at bremse kræftcellernes deling. I vores forskningsprojekt arbejder vi på at gøre den behandling endnu mere effektiv," siger Nikola Mikic, der er under hoveduddannelse i neurokirurgi og har taget orlov fra sin kirurgiske stilling for at skrive ph.d. i hjernekræft på Aarhus Universitetshospital.

Metoden, der går under navnet Tumor Treating Fields, fungerer ved, at man sætter elektroder på skalpen, som kan danne et vekselspændingsfelt om kraniet. Det nedsætter celledelingen og bremser derved kræftens udbredelse. Metoden har allerede vist gode resultater, og man kan øge patienternes overlevelse fra 15 til 21 måneder i gennemsnit.

I teorien kan man ved at kan fjerne den modstand, som kraniet laver, øge dosis med op til 100 procent. Derfor vil Nikola Mikic og forskerkollegaerne nu teste, om man kan skabe endnu bedre resultater ved at bore huller i patienternes kranier.

"Ved at bore fem strategisk placerede huller på 1,5 centimeter i diameter i kraniet, håber vi at kunne forstærke det elektriske felt lige der, hvor tumoren sidder. På den måde regner vi med at kunne øge effekten af en behandling, der allerede er i brug ude i verden," siger Nikola Mikic.

Selvom indgrebet lyder voldsomt, forsikrer neurokirurgen om, at ”borehuller” er et standardindgreb uden nævneværdige risici eller bivirkninger.

"Din adresse skal ikke have betydning for, hvilken behandling, du bliver tilbudt"

Selvom Nikola Mikic er ansat på Aarhus Universitetshospital, er det østjyske hospital langt fra alene om opgaven med at afprøve den potentielt mere effektive behandling på patienter med hjernekræft.

Det er nemlig lykkes at stable et samarbejde på benene, hvor alle fire danske centre for behandling af hjernekræft alle sammen er med i projektet. Uanset, om man bliver behandlet på Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet eller hos Nikola Mikic i Aarhus, kan man derfor få tilbuddet om at være med i afprøvningen af den nye behandling.

"Din adresse skal ikke have betydning for, hvilken behandling, du bliver tilbudt. Derfor er jeg enormt glad for, at alle fire centre er med i projektet. Det betyder samtidig også, at vi noget hurtigere kan rekruttere det antal patienter, vi har brug for," siger Nikola Mikic og understreger en vigtig pointe:

"Uanset om en forsøgsdeltager bliver udtaget ved lodtrækning til at få ”borehuller”, får alle Tumor Treating Fields-behandling, som endnu ikke er et standardtilbud herhjemme. Dermed får alle forsøgsdeltagerne en mere effektiv behandling end den, vi som standard giver herhjemme på nuværende tidspunkt."

Selv en hjerne-kirurg kan blive nervøs

Arbejdet som neurokirurg er ikke et, Nikola Mikic bare lægger fra sig, når han forlader operationsgangen på Aarhus Universitetshospital. Det betyder meget for ham, at han kan at gøre noget for patienterne. Faktisk tilbyder han af og til de patienter, han behandler, at de kan ringe på hans private nummer med spørgsmål og bekymringer. Også langt uden for normal arbejdstid.

Derfor glæder han sig meget til at fortælle om sin forskning på Danske Kræftforskningsdage, hvor 500 kollegaer og patienter fra kræftområdet i hele landet vil lytte med, når Nikola Mikic fortæller, hvordan han forsøger at forbedre chancen for at overleve for patienter med hjernekræft.

Selvom han er vant til at operere patienter i hjernen og derfor er trænet i at bevare roen, får tanken om at træde op på scenen foran flere hundrede kollegaer alligevel spændingen til at stige i den ellers rolige kirurg.

"Lige da jeg fik beskeden, tænkte jeg 'hold da op'. Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg er meget beæret og overrasket og glæder mig til at fortælle om projektet, men jeg skal nok nå at blive nervøs, inden jeg træder op på scenen," siger Nikola Mikic.

Forskningsprojektet er en del af national forskningsgruppe og styregruppe der hedder: OptimalTTF-1 Trial Steering Committee, og som repræsenterer alle de bidragende afdelinger som Aarhus Universitetshospital, Hjerne- og Rygkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Odense Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling, Syddansk Universitet, BRIDGE (Brain Research - Inter Disciplinary Guided Excellence), Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, Afdelingen for Hjerne- og Nervekirurgi, Beth Israel Deaconess Medical Centre, Department of Neurology, Harvard University, Boston, USA, Rigshospitalet, Afdeling for Kræftbehandling samt Odense Universitetshospital, Onkologisk Afdeling.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Nikola er udvalgt blandt mere end 200 abstracts

I forbindelse med Danske Kræftforskningsdage har DMCG.dk og DCCC modtaget mere end 200 indsendt abstracts fra ligeså mange forskere. En bedømmelseskomité har gennemgået samtlige abstracts og udvalgt 7 forskere, der skal præsentere deres forskning på konferencen under sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset'. Bedømmelseskomitéen bestod af følgende:

  • Robert (Bobby) Zachariae, professor, AU og AUH
  • Kirsten Grønbæk, professor og overlæge, Rigshospitalet og KU
  • Christian Godballe, Forskningsleder, professor, SDU
  • Jens Overgaard, kræftlæge og forsker, AUH og professor, AU
  • Henrik Frederiksen, professor og overlæge, SDU og OUH

De 7 abstracts er udvalgt ud fra en samlet vurdering af studiets kræftrelevans og generaliserbarhed, forskningsresultater og kvalitet, samt projektets perspektiver, nyhedsværdi og nationale indlejring.

Du kan læse om de 6 andre udvalgte abstract samt se de tilhørende oplæg ved Danske Kræftforskningsdage her:

Coaching og en tur på scenen for de 7 udvalgte

De syv forskere, der bliver udvalgt får hver især muligheden for at præsentere deres forskning under sessionen for de cirka 500 forskere, klinikere, patientrepræsentanter og beslutningstagere, der deltager i Danske Kræftforskningsdage. Sessionen 'aktuel dansk kræftforskning i rampelyset' er altid blandt dem, som deltagerne efterfølgende snakker positivt om.

Sessionen får især ros for den gode formidling, som forskerne altid præsterer. Det skyldes blandt andet, at de 7 udvalgte forskere som en del af udvælgelsen får tilbudt et forløb, hvor cand.ling.merc. i engelsk og selvstændig konsulent Marianne Godt Hansen coacher og vejleder dem i præsentationsteknik. Det er garanti for, at de 7 oplæg altid står for knivskarpe vinkler og god formidling. Også selvom forskerne – set over en bred kam – er yngre og mindre rutinerede end hovedparten af de forskere, der indtager scenen på Danske Kræftforskningsdage.