Tenna Vesterman Henriksen er udvalgt blandt 200 forskere til at præsentere sin forskning på Danske Kræftforskningsdage.
25-08-2021
Mellem 20 og 30 procent af patienter med tarmkræft får tilbagefald. Det er en stor andel, og den genopståede kræft skal opdages hurtigt for at patienterne har størst chance for at overleve. Desværre ved vi ikke, hvem tilbagefaldet rammer. Det arbejder Tenna Vesterman Henriksen på at gøre noget ved – og hun er på rette spor.
Når patienter med tarmkræft i stadie 3 med spredning til lymfeknuderne har været igennem en succesfuld operation, står lægerne over for et svært dilemma. En meget stor del af patienterne vil nemlig opleve tilbagefald. Opdages det ikke i tide, risikerer patienterne at dø. Lægen har to muligheder: Patienten kan enten behandles med kemoterapi eller ej.
"Lige nu er kemoterapi standardopfølgning efter operation, men det fører til overbehandling. Kemoterapi er enormt hårdt ved kroppen, og i realiteten har et sted mellem 70 og 80 procent nok ikke behov for det," siger Tenna Vesterman Henriksen, der er Ph.d.-studerende ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitet Hospital, og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Forskningsprojektet laves i regi af DCCC Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling.
Målet er derfor at blive i stand til at skelne de patienter, der har brug for kemoterapi fra dem, der ikke har behov for den voldsomme behandling. Tenna Vesterman Henriksen er ved at afprøve et nyt og meget lovende værktøj til netop det.
"Vi har behov for at isolere den gruppe, der har høj risiko for tilbagefald. Det gør vi ved at undersøge patienternes blod for ctDNA, som er noget, tumorcellerne frigiver til blodbanen. Hvis vi finder ctDNA i patientens blod efter operationen ved vi, at han har 7 gange højere risiko for tilbagefald. På sigt kan vores test derfor være med til at afgøre, om patienten skal have kemoterapi eller ej efter operationen," siger hun.
Torsdag på Danske Kræftforskningsdage præsenterer Tenna Vesterman Henriksen sin forskning for de omkring 500 deltagende forskere, klinikere, beslutningstagere og patientrepræsentanter. Hun er udvalgt blandt de 200 forskere, der har indsendt abstracts til konferencen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kun kemoterapi til dem med stor risiko for tilbagefald
Selvom Tenna Vesterman Henriksens studie endnu ikke er færdigt, peger resultaterne allerede nu på, at der er en effekt af kemoterapien. Den betyder nemlig, at en del af patienterne undgår tilbagefald.
"20 procent af dem, der har ctDNA i blodet, og som derfor må forventes at få tilbagefald, slipper faktisk for at få tilbagefald på grund af kemoterapien. Behandlingen virker altså i et vist omfang. Forhåbentligt betyder den her nye metode, at vi i fremtiden kun behøver at give kemoterapi til dem, hvor vi finder DNA fra en kræfttumor i blodet," siger Tenna Vesterman Henriksen.
Dermed vil en meget stor del af patienterne undgå at skulle igennem det hårde behandlingsforløb, som kemoterapi er. Der resterer dog fortsat en udfordring med at finde endnu mere effektive behandlinger.
Skanninger kan bruges mere målrettet
På nuværende tidspunkt er skanninger den eneste godkendt måde at opdage tilbagefald på. Det er både dyrt og besværligt at skulle have patienter til løbende opfølgning og kontrol på den måde, når vi ved, at ikke alle får tilbagefald. Og faktisk har det vist sig, at forskerne tidligt kan opdage hvilke patienter, der har risiko for tilbagefald og derfor har gavn af skanningerne.
"I nogle tilfælde kunne vi se tumoren 10 måneder tidligere ved at analysere blodet for ctDNA hver tredje måned sammenlignet med årlige skanningsbilleder. Det betyder konkret, at kræften vil have spredt sig mindre, så vi har bedre mulighed for at behandle patienterne og redde liv. I dag finder vi desværre ofte tilbagefaldene så sent, at vi ikke kan operere," siger Tenna Vesterman Henriksen.
Tiden er enormt afgørende. Via de mange blodprøver har forskerne nemlig opdaget, at nogle tumorer vokser langsomt, mens andre udvikler sig meget hurtigt.
"De langsomme vokser med 27 procent hver måned, mens de hurtige er helt oppe på en forøgelse på 137 procent per måned. Det illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvorfor tiden er så vigtig, når vi skal redde patienterne fra at dø af kræft," siger Tenna Vesterman Henriksen.
Forskerne håber derfor, at vi i fremtiden kan bruge ctDNA til kontroller hver tredje måned. For de patienter, som har kræft-DNA i blodet, skal der så følges op med hyppige skanninger. Det er nemlig nødvendigt at lokalisere tumoren for at kunne starte behandlingen.
Perspektiverne er store, men metoden er ikke helt klar endnu
Selvom studiets resultater er klare og giver håb om en tidligere og mere målrettet behandling, er metoden endnu ikke klar til at blive rullet ud på landets hospitaler. Skal man gå væk fra at behandle alle patienter med kemoterapi for at undgå tilbagefald, kræver det nemlig, at forskerne har afprøvet metoden på endnu flere end de 168 patienter, der indtil videre indgår i forskningsprojektet.
"Vores resultater viser klart, at det er en spændende vej at gå, men vi behøver endnu mere data og bedre viden, før de danske patienter kan få glæde af den her metode," siger Tenna Vesterman Henriksen.
I fremtiden vil vi med stor sandsynlighed se metoden blive taget i anvendelse på hospitaler landet over. Og sandsynligvis for flere typer af patienter end udelukkende dem med kræft i tarmen.
Metoden kan nemlig godt anvendes på andre typer af kræft, men der er forskel på, hvilke muligheder lægerne har, når de får information om en kræftsvulst via en ctDNA-analyse. Derfor kræver det grundige studier af anvendeligheden af ctDNA, før vi tager det i brug.
"Forestil dig en ctDNA-analyse, der viser, at du har kræft, men hvor lægerne ikke kan finde svulsten. Husk på, at vi kunne se tilbagefaldet 10 måneder tidligere på ctDNA end på skanninger. Forestil dig at være den patient, der får besked om en kræftsvulst, som lægerne ikke kan finde og derfor ikke kan behandle. Det duer ikke, så vi skal tænke os om og kun anvende ctDNA der, hvor vi har mulighed for at forbedre diagnostik og behandling ved at bruge det her nye værktøj."