I en kronik i Ugeskrift for Læger sætter DCCC ord på behovet for et fælles overblik på tværs af sektorer på kræftområdet. Foto: DCCC.
24-09-2024
Et SAMBLIK-Kræft er højt placeret på DCCC’s prioriteringsliste, fordi det vil løfte ansvaret af patientens skuldre, så de ikke skal være enebær af egne helbredsoplysninger og kan videregive disse ved behov.
Samtidig oplever de sundhedsprofessionelle det manglende overblik på tværs af sektorerne som et stort problem, der i dagligdagen tager unødig lang tid og vanskeliggør den nødvendige håndtering af patientens problemstillinger.
Vi mener, at et fælles overblik på tværs af sektor vil gøre en stor forskel, fordi det grundlæggende vil kunne understøtte vigtig og essentiel deling af viden om patienternes sygdomsforløb, sociale skrøbelighed og interaktioner med sundhedsvæsenet på tværs af almen praksis, kommune og hospital.
Det fælles overblik, som et SAMBLIK-Kræft vil kunne levere, vil være et vigtigt redskab i en fremtid, hvor antallet af patienter, der lever med en kræftsygdom, er stigende, og hvor både almen praksis, sygehuse og kommuner i tiltagende omfang skal håndtere både almindelige, hyppige og specifikke senfølger efter kræft.
I Ugeskrift for Læger får du i kronikken ’Patienter skal ikke stå for overblikket i eget kræftforløb – Et fælles overblik på tværs af sektorer vil gøre en forskel’ udfoldet DCCC’s synspunkter om behovet for et fælles SAMBLIK-kræft.
Kronikken er skrevet af formand for DCCC Henrik Frederiksen, Dorte Ejg Jarbol professor ved SDU, praktiserende læge og medlem af DCCC’s faglige udvalg og Louise Øhlenschlæger Livijn, Sekretariatschef, DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center.