Syv forskere præsenterede på scenen - foto - Rune Borre-Jensen.jpgI 2019 indtog Syv forskere scenen og præsenterede deres nyeste forskningsresultater ved sessionen om aktuel dansk kræftforskning. Foto: Rune Borre-Jensen.

07-04-2021

Vil du præsentere din forskning for omkring 500 forskere og klinikere på landets største kræftkonference, skal du sende dit abstract ind nu.

Til august inviterer DMCG.dk og DCCC endnu engang til Danske Kræftforskningsdage. På konferencen samler vi i omegnen af 500 forskere og klinikere på kræftområdet. Her skal vi dele viden, netværke og lægge kimen til nye samarbejder på tværs af geografi og faglighed.

Vil du bidrage til vidensdeling med din egen forskning, dine resultater og gode ideer, er det nu, du skal sende dit abstract ind til os – call'et er åbent.

"Vidensdeling og networking har været udfordret en hel del det seneste års tid, men nu håber vi det vender. På Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august vil vi skabe de bedste rammer for netop det – derfor håber jeg også, at rigtig mange vil præsentere deres kræftforskning ved at indsende et abstract forud for konferencen," siger Henrik Frederiksen, der er Næstformand for Danish Comprehensive Cancer Centers faglige udvalg og ansvarlig for postersessionen på Danske Kræftforskningsdage.

Mulighed for at præsentere på scenen

Blandt de indsendte abstract vælges de godt 100 bedste ud til også at indsende en virtuel poster. De bliver tilgængelige for deltagerne et par uger forud for konferencen. Dermed har alle deltagere god tid til at gå på opdagelse i alle de nye resultater, ideer og projekter, som udgør fremtidens kræftforskning.

Enkelte særligt udvalgte får sågar mulighed for at præsentere deres forskning på konferencens store scene.

"Blandt de accepterede posters vælger vi 7 ud, som er særligt spændende, banebrydende eller vigtige. De får lov til at præsentere fra hovedscenen og vil inden blive coachet i præsentationsteknik af Marianne Godt Hansen, der både ved noget om kommunikation og har et indgående kendskab til sundhedsområdet," siger Henrik Frederiksen.

Der er åbent for at indsende abstracts nu og frem til 28. april. Her kan du også læse mere om formalia, temaer mv.

Husk, at indsendelse af abstract IKKE er en tilmelding til selve konferencen – den skal du tilmelde dig særskilt. Tilmeldingen åbner den 4. maj og foregår efter et først-til-mølle princip.