13-08-2020
Med et enkelt klik kan interesserede i hele landet se med på livestreaming af et foredrag i øjenhøjde om senfølger efter kræft den 27. august.
Det anslås, at halvdelen af alle kræftpatienter lever med senfølger efter sygdom og behandling. Senfølgerne kan have stor indvirkning på kræftoverleveres hverdag. Nuværende og tidligere patienter, pårørende og fagfolk på tværs af sektorer inviteres til at være med, når de nationale forskningscentre for senfølger gennem oplæg i øjenhøjde giver et indblik i aktuel forskning og eksisterende viden om senfølger. Det er muligt at indsende spørgsmål under hele livesendingen, som udvælges og stilles til oplægsholderne. Der vil også være fortællinger fra tidligere kræftpatienter om livet med senfølger.
Se med torsdag den 27. august kl. 19.00 via linket: https://region-midtjylland.23video.com/live/63995901
Det populærvidenskabelige foredrag afholdes af Danish Comprehensive Cancer Center i samarbejde med Bedre Viden om Senfølger. Læs mere på siden om de populærvidenskabelige foredrag, hvor du også kan se tidligere foredrag om immunterapi (2018) og strålebehandling (2019).