Uspecifikke og vage symptomer er almindelige, men sjældent tegn på kræft, hvilket vanskeliggør tidlig diagnostik. Med Kræftplan V er der afsat midler til at styrke opsporing og diagnosticering af borgere med uspecifikke og vage symptomer på kræft. Nu udgives en videnskabelig kortlægning af litteraturen på området.
Litteraturgennemgangen er udarbejdet som et scoping review, der har til formål at identificere, kortlægge og sammenfatte den eksisterende viden om udfordringer i kræftpatienters diagnostiske forløb i sundhedsvæsenet, når de præsenterer sig med uspecifikke eller vage symptomer.
DCCC står bag litteraturgennemgangen, og arbejdet er udført i et tværfagligt setup med en forfattergruppe på tværs af forskningsenhederne for Almen Praksis i Aarhus og Odense samt de diagnostiske centre. Professor Dorte Ejg Jarbøl har været faglig lead på vegne af DCCC.
Målet med den videnskabelige litteraturgennemgang er at skabe et bedre vidensgrundlag for det videre arbejdet med området.
Tre ud af fire kræftpatienter henvender sig med symptomer i almen praksis før diagnosen. Halvdelen af patienter, der diagnosticeres med kræft, har uspecifikke eller helt almindelige, vage symptomer ved første kontakt.
Litteraturgennemgangen ’Uspecifikke og vage symptomer på kræft – en litteraturgennemgang af udfordringer i det diagnostiske forløb’ er en del af en større vidensafdækning, som DCCC er blevet bedt om at lave som led i udmøntningen af Kræftplan V. Gennemgangen omfatter også en analyse af, hvilken ny viden og hvilke udviklingstiltag der er nødvendige for at styrke dette område.
Centrale hovedpointer
"Litteraturgennemgangen understreger, at langvarige og uklare symptomer øger risikoen for suboptimale udredningsforløb. Derudover peger resultaterne på, at lægens kliniske vurdering og intuitive mistanke om kræft spiller en central rolle for, hvor hurtigt patienten kommer videre i udredningssystemet," fortæller Dorte Ejg Jarbøl, professor og praktiserende læge fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.
Det diagnostiske vindue i almen praksis
Litteraturen viser også, at øget diagnostisk aktivitet forud for diagnosen kan pege på et muligt vindue for tidligere opsporing i almen praksis, men der mangler gode prospektive studier, der kan belyse dette nærmere. Ligeledes kan blodprøveafvigelser, sammen med symptomerne, øge sandsynligheden for en kræftdiagnose og understøtte almen praksis' rolle som filterfunktion.
"Biomarkørbaseret diagnostik kan også blive et vigtigt supplement til klinisk vurdering og henvisning, særligt i komplekse forløb præget af uspecifik symptomatologi, men det kræver yderligere validering, før det kan anbefales rutinemæssigt," understreger Dorte Jarbøl.
De diagnostiske centres rolle
De diagnostiske pakkeforløb for uspecifikke symptomer blev implementeret i regionerne i 2012, som et led i Kræftplan III.
Som litteraturgennemgangen peger på, bidrager de diagnostiske centre i både Danmark og udlandet med en diagnostisk mulighed for patienter med uspecifikke symptomer. Flere af de inkluderede studier peger samtidig på, at et bredere diagnostisk fokus end kræft kan være relevant. Der er dog stor variation i organisering og henvisningskriterier på tværs af regioner og landegrænser, og det kan have konsekvenser for anvendeligheden og for monitorering af forløb på tværs af regioner og landegrænser.
’Det er værd at bemærke, at de inkluderede studier om de diagnostiske pakkeforløb via de diagnostiske centre vedrører patientforløb, der fandt sted før Sundhedsstyrelsens revision af pakkeforløbene i 2022. Der er derfor behov for nye studier, der evaluerer den aktuelle organisering,’ forklarer Dorte Jarbøl.
Overordnet tegner litteraturgennemgangen dermed et billede af, at uspecifikke og vage symptomer ofte fører til lange og komplekse udredningsforløb med mange kontakter i sundhedsvæsenet, uden at der tidligt skabes en tydelig diagnostisk retning. Forskningen peger samtidig på et vedvarende behov for bedre klinisk støtte, systematik og opmærksomhed i de tidlige faser af patientforløbet – herunder klar, rettidig og gensidig tværsektoriel kommunikation.
Det videre arbejde
Litteraturgennemgangen er en del af en samlet vidensafdækning, som skal understøtte prioriteringen af kommende forsknings- og udviklingsprojekter – og dermed bidrage til at realisere Kræftplan V's mål om at styrke opsporing og diagnosticering af borgere med uspecifikke og vage symptomer på kræft
Litteraturgennemgangen suppleres med en afdækning af den aktuelle, igangværende og endnu ikke publicerede forskning på området samt en analyse af udviklingsbehovene. Afdækningen udføres af DCCC's sekretariat med inddragelse af de faglige miljøer.
Kræftplan V – den tidlige opsporing skal forbedres via større viden om uspecifikke og vage symptomer på kræft
Kræftplan V’s formål realiseres i et samarbejde mellem DCCC, DMCG.dk og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut igennem etableringen af en række konkrete indsatser – herunder:
- Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut etablerer en national database for tidlig opsporing og diagnostiske pakkeforløb.
DCCC sikrer, at der foretages en vidensafdækning – herunder et litteraturreview – af den nyeste forskning i uspecifikke og vage symptomer på kræft, såvel som en analyse af, hvilke behov der er for udvikling og viden.- DCCC tager initiativ til et fællesprojekt på tværs af de relevante faglige miljøer målrettet at øge viden om uspecifikke og vage symptomer på kræft hos unge.
- dk etablerer et varigt fagligt netværk, som på sigt kan tage form af en DMCG. Der skal arbejdes for at sikre faglig og national konsensus. Der skal i regi af netværket udarbejdes og vedligeholdes retningslinjer.
- Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og DMCG.dk gennemfører et udviklingsarbejde med henblik på at effektivisere indrapportering af data om stadiefordelingen for kræfttilfælde i Danmark
- DCCC etablerer et nationalt forsknings- og udviklingsnetværk med repræsentanter fra de diagnostiske centre, det almenmedicinske tilbud og kommunerne.
Læs litteraturgennemgangen
