Bevillingsår: 2026

DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigator-initierede studie med 199.122 kr.

Unge og unge voksne med kræft (15–39 år) har særlige behov under og efter et kræftforløb. Som led i Kræftplan IV blev der afsat 25 mio. kr. til indsatser til unge voksne med kræft, herunder etablering af mødesteder. Mødestederne udgør en kompleks understøttende intervention integreret i kræftforløbet, men der mangler viden om deres organisering, implementering og rækkevidde.

Det støttede initiativ vil forberede den første nationale evaluering af de eksisterende mødesteder på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital og Odense Universitetshospital. DCCC-støtten er afgørende for at etablere det nationale samarbejde, som er nødvendigt for at gennemføre studiet.

DCCC-støtten bidrager til at sikre, at den nationale investering fra Kræftplan IV følges op af en systematisk og forskningsbaseret evaluering, der kan dokumentere erfaringer og skabe ny viden om, hvordan mødestederne bedst organiseres, implementeres og videreudvikles som en kompleks understøttende intervention integreret i kræftforløbet.

Støtten anvendes både til at etablere et nationalt samarbejde, udvikle en fælles studieprotokol, harmonisere datakilder og registreringspraksis samt udarbejde analyseplan, interviewguides og studiedesign.

Forberedelsesfasen skaber de nødvendige metodiske, organisatoriske og samarbejdsmæssige forud-sætninger for at gennemføre et nationalt multicenterstudie af høj kvalitet til at evaluere de aldersspecifikke mødesteder for unge voksne i et kræftforløb som en kompleks understøttende intervention - og skabe et solidt vidensgrundlag for udvikling, implementering og bæredygtig drift af disse.

Samlet set forventer studiet at levere et evidensbaseret grundlag for klinikere, hospitalsledelser og beslutningstagere, der ønsker at udvikle, implementere eller videreføre aldersspecifikke tilbud til unge og unge voksne med kræft. Målet er, at det vil bidrage til en varig styrkelse af området både nationalt og internationalt.

Tværfaglig organisation

Studiet er forskningsmæssigt forankret i det nationale DCCC støttede forskningsnetværk NAYAcareDK og FOKUS - Forsknings- og vidensenhed for Kræft og Unge voksnes Sundhed på Rigshospitalet.

Deltagende parter

Region Midtjylland

  • Marie Ernst Christensen, diætist, forsker og lektor, VIA University College og FOKUS, Forsknings- og vidensenhed for Kræft og Unge voksnes Sundhed, Rigshospitalet
  • Hanne Krogh Rose, overlæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
  • Anne Wilhøft Kristensen, klinisk sygeplejespecialist og ph.d., Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital
  • Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut og seniorforsker, Klinisk Social Medicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup
  • Anette Borup, sygeplejerske, ungekoordinator og ansvarlig for Friumm1, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Region Syddanmark

  • Line Bentsen, læge, H-kursist i Klinisk Onkologi, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital og FOKUS, Rigshospitalet
  • Thomas Bech Mortensen, ledende overlæge, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital
  • Pia Krause Møller, sygeplejerske, klinisk forsker og adjunkt, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
  • Mette Sabro Møller, socialrådgiver, ungekoordinator og ansvarlig for Livskræften, Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital

Region Sjælland

  • Cecilie Holländer-Mieritz, ledende overlæge, Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
  • Lise Søndergaard, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
  • Elizabeth Rosted, sygeplejerske og professor, Forskningsenhed for onkologi og specialiseret palliation, Sjællands Universitetshospital
  • Mette Buur Bergman, sygeplejerske, ungekoordinator og ansvarlig for Mod!Kræft, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Region Hovedstaden

  • Helle Pappot, overlæge og professor, Afdeling for Kræftbehandling og FOKUS, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
  • Maria Aagesen, fysioterapeut, postdoc og adjunkt, Afdeling for Kræftbehandling og FOKUS, Rigshospitalet og Syddansk Universitet
  • Marietta Nygaard, læge, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
  • Kirsten Arntz Boisen, læge, Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet
  • Lisa Hjalgrim, ledende overlæge, Afdelingen for Børn og Unge med Kræft, Rigshospitalet
  • Maiken Hjerming, sygeplejerske, ungekoordinator og ansvarlig for Kræftværket, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Kræftens Bekæmpelse

  • Sofie Bak Wraae, specialkonsulent, Ung Kræft, Kræftens Bekæmpelse

Unge voksne

  • Mark Østergaard
  • Laura Carstens
  • Pernille Nord Skovgaard