Dato & tid: 23. maj 2024, kl. 15:30 – 16:30
Sted: Online (link bliver sendt ud efter tilmeldingsfristen)
Arrangør: DCCC ctDNA Forskningscenter
Tilmelding: Via link, klik her
Tilmeldingsfrist: 21. maj 2024
Kontakt: Anne Lærke Lorentzen, e-mail: anne.lorentzen@clin.au.dk
Ascites er en tilstand karakteriseret ved en patologisk ansamling af væske i bughulen. På dette webinar vil vi fokusere på, hvordan denne væske kan give os indsigt i en tumors profil, når det ikke er muligt at operere og tage en vævsprøve.
Vi vil sætte fokus på ekstraktion af ctDNA fra ascites, og vil i samme forbindese vise den anvendte standard operation procedure (SOP) for at gøre denne proces tilgængelig for andre miljæer i DCCC ctDNA Forskningscentret.
Lau Kræsing Vestergaard og teamet i molekylærenheden har arbejdet på et projekt på Herlev Hospital, hvor de har sammenlignet mutationsfund i korresponderende ascites og tumor prøver. I studiet viser de, at ascites udtaget fra kvinder før kemoterapibehandling for kræft i æggestokkene potentielt kan være et fordelagtigt surrogat til at få genetisk indsigt i tumorens molekylære profil, samt af eventuelle metastaser i den abdominale region.
Resultaterne fra studiet kan føre til implementering af ascites som materiale til molekylære analyser, hvilket potentielt kan bidrage til målrettet behandling hos patienter, som er inoperable på diagnosetidspunktet eller har modtaget neo-adjuverende behandling.
Hør Lau Kræsing Vestergaard fortælle om studiet og præsentere resultaterne derfra til webinaret d. 23 maj kl. 15:30-16:30.