Dato & tid: 11. maj 2023, kl. 15:00 - ca. 16:30 
Sted: Online (link bliver sendt ud efter tilmeldingsfristen)
Arrangør: DCCC ctDNA Forskningscenter 
Tilmelding: via link her
Tilmeldingsfrist: 10. maj 2023 
Kontakt: Anne Lærke Lorenten, e-mail: anne.lorentzen@clin.au.dk


Dansk Forskningscenter for Cirkulerende Tumor-DNA Guidet Kræftbehandling inviterer til et seminar om Regionernes Bio- og GenomBank den 11 maj 2023, fra kl. 15.00 til 16.30. Seminaret foregår online.
På seminariet kan du få mere viden om, hvad Regionernes Bio- og GenomBank er, og hvordan du som forsker kan anvende materialer og data fra banken.

Direktør Estrid Høgdall vil give et oplæg om Regionernes Bio-og GenomBanks (RBGB) historie, organisation og formål.

Desuden vil hun fremlægge data om indsamlede materialer, og hvordan du som forsker kan få oplysninger om allerede indsamlede prøver, samt hvordan du kan bruge infrastrukturen i RBGB til prospektiv indsamling af biologisk materiale. Derudover vil Estrid præsentere et eksempel på en samarbejdsaftale og vejledning til forskere.
I sekretariatet for RBGB er vejledning og hjælp af høj prioritet – derfor er alle henvendelser velkomne!

Tilmeldingsfristen er d. 10 maj. Læs mere på ctDNA-centrets hjemmeside: Seminar om Regionernes Bio-og GenomBank

Seminaret her indgår i et initiativ fra Dansk Forskningscenter for Cirkulerende Tumor DNA Guidet Kræftbehandling; Seminar Series. Seminarrækken indeholder seminarer og workshop om mange forskellige emner relateret til ctDNA guidet kræftbehandling. Det er åbent for alle og vil blive afholdt cirka hver anden måned.
Seminarrækken er et element i ctDNA Forskningscentrets målsætning om at facilitere nationalt samarbejde i forskningen af ctDNA guidet kræftbehandling.