Dato & tid: 5. marts 2020 kl. 16.00 til 6. marts kl. 15.00
Sted: Hotel Milling, Middelfart
Arrangør: Dansk Forskningscenter for Lungekræft og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) som del af projektet Forbedret overholdelse af behandling hos socialt sårbare lungekræftpatienter - et klinisk randomiseret interventionsprojekt
Antal deltagere:
30
Tilmelding:
På mail til charlotte.rasmussen@rsyd.dk
Tilmeldingsfrist: 11. februar 2020


Dansk Forskningscenter for Lungekræft (DFLK) og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) inviterer til workshop om social sårbarhed ved lungekræft i Middelfart.

Workshoppens formål er at udvikle projektet social sårbarhed ved lungekræft. Projektet er tværfagligt og tværsektorielt, hvorfor alle faggrupper, der arbejder med lungekræftpatienternes forløb er velkomne på workshoppen.

Projektet planlægges som et randomiseret projekt, der skal teste effekten af en intervention, der forhåbentlig kan mindske de negative effekter af social sårbarhed hos lungekræftpatienter. Projektet planlægges til at starte per 1. januar 2021, og i den mellemliggende periode skal såvel screeningsmetode som intervention udvikles og beskrives, ligesom arbejdet med den endelige protokol og ansøgninger skal foregå.

Alle interessenter inviteres til at deltage i workshoppen, hvor projektet skal endelig etableres, og hvor arbejdsgrupper skal arbejde med de forskellige delelementer i projektet.

Projektet etableres i samarbejde med Dansk Forskningscenter for Lungekræft, Dansk Lunge Cancergruppe, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og Danish Comprehensive Cancer Center.

Projektet gennemføres med deltagelse fra afdelinger, der beskæftiger sig med udredning og behandling af lungekræft i Region Sjælland, Region Syddanmark, Aarhus og Aalborg samt repræsentanter fra genoptrænings- og rehabiliteringsafdelinger i disse afdelingers optageområde.