Dato og tid: 20. oktober 2025, kl. 10.00-17.00
Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø
Arrangør: Ansøgerne bag det DCCC-støttede initiativ
Tilmelding: via link, klik her
Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2025
Kontakt: Pernille Bidstrup, mail: pernille@cancer.dk
Deltag i et spændende symposium om kræft og svær psykisk sygdom den 20. oktober 2025 kl. 10.00-17.00 i København.
Mennesker med svær psykisk sygdom, der får kræft, står ofte over for særlige udfordringer. I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på disse udfordringer, og flere aktuelle forskningsprojekter arbejder på at finde løsninger.
Formålet med dette symposium er at skabe en fælles forståelse af de behov, der i dag ikke bliver mødt godt nok - og hvordan vi sammen kan sikre bedre kræftforløb for mennesker med svær psykisk sygdom.
Programmet rummer både patientperspektivet og oplæg fra sundhedsprofessionelle inden for onkologien, psykiatrien, palliativ indsats og almen praksis. Der deles ny viden, erfaringer og modeller for tværfagligt samarbejde, og dagen afsluttes med paneldebat om fælles retningslinjer.
Du kan selv bidrage med din forskning
I en særskilt session sætter symposiet fokus på nye og igangværende forskningsprojekter eller initiativer med fokus på mennesker med svær psykisk sygdom der får kræft. Her kan man få mulighed for kort at præsentere sine resultater (helst på engelsk) enten ved en 5 minutters Flash-talk eller en poster.
Vi opfordrer derfor til at indsende et kort abstract (max 300 ord), der beskriver projektet (inkl. titel, forfattere, arbejdssted, samt formål, metode, resultater og diskussion) HER.
Deadline for indsendelse af abstracts er 26. september.