Vores vision er, at alle danske kræftpatienter skal have adgang til den bedste og forskningsbaserede indsats i diagnostikken, behandlingen og efterforløbet.
DCCC understøtter, at både det sundhedsfaglige personale på tværs af landet, samt forskere på tværs af landsdele og institutioner, deler ny viden og nye indsatser hurtigere og mere systematisk, så vejen fra forskning til implementering i sundhedsvæsenet forkortes. Alt sammen for at bidrage til en bedre kræftindsats i Danmark.
Vi gør især en forskel gennem vores arbejde med at udpege og nedbryde barrierer, hvor vi arbejder for at sikre, at kræftforskningen ikke bliver unødigt forsinket i sin vej fra forskningsidé over forsøg og til brug i sundhedsvæsenet.
Vi samarbejder med et bredt udsnit af de mange aktører, der er inden for kræftområdet og i sundhedsvæsenet generelt. Det gælder både forskere og sundhedspersonale på tværs af sektorer men også sundhedsmyndigheder, patientforeninger andre landsdækkende initiativer og organisationer på sundhedsområdet.
Et stærkt nationalt samarbejde i regi af DCCC skal sikre et højt og ensartet niveau i forskning, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering på tværs af hele patientens forløb.