Mads Melbye bød velkommen til året første session om forebyggelse, der gjorde deltagerne til Danske Kræftforskningsdage 2023 klogere på primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Foto: DKD2023, Jesper Balleby.
14-09-2023
Vi kan og skal forebygge kræft endnu bedre i fremtiden. Det var det overordnede budskab fra de fem oplægsholdere, der tog deltagerne til Danske Kræftforskningsdage 2023 hele vejen rundt om forebyggelse til årets første session.
Til Danske Kræftforskningsdage 2023 var der afsat 90 minutter til en session om forebyggelse. Det var ambitionen fra den sessionsansvarlige, Mads Melbye, forskningschef for Kræftens Bekæmpelse, at sessionen skulle hele vejen rundt om forebyggelse – altså skulle de godt 500 deltagere på konferencen både blive klogere på primær, sekundær og tertiær forebyggelse.
Sessionen blev afholdt lige efter, at Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde havde holdt åbningstalen, og efter en kort indflyving af Mads Melbye gik Niels Them, projektchef i Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse, på scenen.
Hvis der er vilje, er der vej
Niels Thems oplæg koncentrerede sig om rygning og nye nikotinpræparaters rolle i risikoen for at udvikle kræft. Han fortalte, at et ud af fem kræfttilfælde i Danmark skyldes rygning, og at rygning øger risikoen for 15 forskellige kræftformer. Det er næppe nyt for nogen, at rygning øger risikoen for kræft, men Niels Thems fokus var på, at vi i Danmark har langt flere rygnings-associerede kræfttilfælde end mange af de lande, vi ellers ynder at sammenligne os med.
- Når spørgsmålet lyder: Kan vi komme rygning til livs? Så er svaret: Ja, det kan vi godt! I Danmark har vi dobbelt så mange, der ryger dagligt, som der er i Sverige og Norge. Men der er ikke nogen grund til at tro, at vi ikke kan følge efter vores nabolande. Hvor der er vilje, er der vej – og den vej går gennem børn og unge, lød det blandt andet fra Niels Them.
Vi kender nemlig allerede mange af løsningerne. Han pegede på, at flere røgfrie miljøer, mere hjælp til rygestop og en udfasning af tobak er vejen frem, hvis vi skal rygning til livs i Danmark. Derudover vurderede projektchefen også, at et markant prishop på både tobak og andre nikotinpræparater er nødvendigt. For stigningen i salget af e-cigaretter, snus og andre 'nye' nikotinprodukter skal også bremses.
- Snus er ikke forbundet med samme kræftrisiko som tobak, men det gør, at børn og unge bliver afhængige af nikotin. På den måde kan de nye præparater være starten på en livslang afhængighed, forklarede Niels Them.
Insulin kan være mellemmand
Forskningsgruppeleder Anne Tjønneland fra Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, stod for andet oplæg i sessionen, som handlede om sammenhængen mellem kræft og fedme. Hun fortalte, at svær overvægt er på vej til at blive den primære årsag til kræft, som kan forebygges – overvægt øger risikoen for op til 18 forskellige kræftformer.
Hvad der ligger bag denne sammenhæng, er der endnu ikke fuldstændig klarhed over, men forskning peger på, at et kronisk øget insulinniveau kan spille en rolle.
- Insulin er en vækstfaktor, vi bruger det i laboratorierne for at få cancerceller til at vokse. Vi ved også, at hyperinsulinæmi blokerer for nedbrydning af fedt, så længe kroppen har rigelige mængder glukose i blodet, som skal forbrændes først. Det er næsten umuligt at tabe sig, når man har hyperinsulinæmi, for hvordan skal man komme blokeringen (fra insulin, red.) til livs? sagde Anne Tjønneland.
Uanset hvor stor en rolle insulin har, og hvad der ellers spiller ind for overvægt, lød afslutningsbeskeden fra Anne Tjønneland, at vi skal have fokus på, at andelen af mennesker med overvægt ikke forsætter med at stige, som den ellers har gjort i årtier.
Læs mere om Anne Tjønnelands oplæg i Onkologisk Tidsskrift ved at klikke her.
Smartere screening i fremtiden
Tredje og fjerde oplæg til sessionen handlede om screening.
Først var det Rolf I. Skotheim fra Institut for Kræftforskning, Oslo Universitetshospital, der gav status på, hvordan genetiske tests kan forbedre prostatakræft-screeningstilbuddet. Her påpegede han, at den genetiske variation inden for prostatakræft er stor, og ofte er multifokal. Derfor er det afgørende, at der tages højde for denne heterogenitet, hvis genetisk test skal forbedre screeningstilbuddet i fremtiden
Herefter gik Ilse Vejborg, screeningschef for screeningsprogrammet for brystkræft, Region Hovedstaden, på scenen for at gøre deltagerne klogere på perspektiverne med kunstig intelligens i mammografi-screening. Hun fortalte, at hovedformålet i hendes arbejde med at introducere kunstig intelligens i screeningstilbuddet var at reducere radiologens arbejdsbyrde uden samtidig at nedsætte kvaliteten.
Og resultaterne er opløftende: Når AI gransker mammografierne, performer den godt, særligt i lavrisiko-grupperne, hvor AI'ens vurdering desuden altid bliver fulgt op af én radiolog. Ved mellem- og højrisikogrupper granskes mammografierne af to radiologer, der kan blive assisteret af den kunstige intelligens.
Alt i alt viser Ilse Vejborgs undersøgelser, at man kan anvende AI i brystkræft-screening uden at kvaliteten forringes – faktisk har man set en signifikant forbedring i antallet af kræfttilfælde, der findes ved screening. Dette, samtidig med, at radiologens arbejdsbyrde i granskningen reduceres med op imod 35 procent – derfor vurderede Ilse Vejborg, at der er stort potentiale i at anvende kunstig intelligens inden for hendes område.
Nyt håb for patientrettede kræftvacciner
Sessions sidste oplæg stod Mads Hald Andersen, centerleder ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi, for. Her gav han en status på forskningen inden for terapeutiske kræftvacciner målrettet patienter. Et forskningsområde, der trods stor hype, har ladet resultaterne vente på sig. Men ikke meget længere, forsikrede Mads Hald Andersen.
- Vi har aldrig været tættere på, og det er en meget spændende tid for vacciner mod kræft. Baseret på vores tidligere resultater har vi høje forventninger, og hvis de bliver indfriet, har vi en potent vaccine, der kan gøre en utrolig forskel.
Den grundlæggende idé, fortalte Mads Hald Andersen videre, er at fjerne 'bremserne' på T-celler, så det spontane respons i højere grad sætter målrettet ind. Modsat tidligere, hvor disse vacciner stod alene sent i kræftforløbet, er det nye nu, at de kombineres med eksempelvis immunterapi tidligt i et kræftforløb – og det er det, der gør hele forskellen.
- Tidligere så vi, at den aktivitet, som vaccinerne genererede, ikke var nok i de sene stadier. Kræften var simpelthen for udbredt. Selvom den grundlæggende mekanisme i vaccinerne stort set er den samme i dag som dengang, ser vi nu i høj grad succeshistorier, fordi vi sætter tidligere ind og tilføjer anden immunterapi.
Læs mere om Mads Hald Andersens oplæg i Onkologisk Tidsskrift ved at klikke her.