Danske Kræftforskningsdage 2023 er lige om hjørnet: Se videoer af de 7 prisvindere her
Hvert år uddeles prisen ’Exceptional Young Scientist Abstract’ på Danske Kræftforskningsdage til 7 yngre forskere, og 2023 er ikke en undtagelse. Foto: DKD2023, Jesper Balleby.
25-08-2023
Traditionen tro vil syv yngre forskere træde op på den store scene til Danske Kræftforskningsdage 2023 og præsenterer deres forskning og modtage prisen "Exceptional Young Scientist Abstract". Hør mere om deres forskning i de små, korte introduktionsvideoer nedenfor.
197 forskere indsendte deres abstract til Danske Kræftforskningsdage 2023 i foråret. Af dem blev godt 110 udvalgt til at præsentere postere på konferencen, og en lille håndfuld skal desuden præsentere deres forskning på en mindre scene i en såkaldt flash talk.
Endeligt blev syv bemærkselsværdige abstracts udvalgt til at modtage prisen ’Exceptional Young Scientist Abstract’. Forskerne bag disse abstracts skal præsentere deres forskning fra den store scene til Danske Kræftforskningsdage 2023, foran over 500 deltagere.
Som en del af deres gevinst har de gennemgået et forløb med professionel coach i forskningsformidling, Marianne Godt Hansen, hen over de seneste måneder. Forløbet skal sikre, at de yngre forskere leverer knivskarp tværfaglig formidling - til glæde for både afsendere og modtagere på dagen, når de går på scenen i sessionen ’Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset’ torsdag d. 31. august kl 12.45.
Oplægsholderne har også lavet en kort videopræsentation af den forskning, de vil dykke ned i på dagen. Se de syv præsentationer nedenfor.
Skånsom diagnostik af metastaser fra livmoderkræft - National implementering af skildvagtslymfeknude-teknikken
Af Sarah Marie Bjørnholt, læge, ph.d.-studerende, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvilke erfaringer har vi gjort i de første år med en Klinik for Senfølger efter Kræft i Region Sjælland?
Af Lena Saltbæk, læge, ph.d., Klinik for Senfølger efter Kræft, Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.