Dato og tid: 7. april 2025, kl. 9.00-15.15.
Sted: Auditorie 1, Rigshospitalet-Blegdamsvej, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Arrangør: Ansøgerne bag det DCCC-støttede initiativ
Tilmelding: via link, klik her
Tilmeldingsfrist: 4. april 2025
Kontakt: Katrine Piper, fysioterapeut og ph.d.-studerende, katrine.piper@regionh.dk


Dele af arrangementet foregår på engelsk.

Deltag i et spændende symposium om præhabilitering i praksis den 7. april 2025 kl. 9.00-15.15 i København.

Præhabilitering er central i det nyligt fremlagte faglige oplæg til Kræftplan V og der er et stigende behov for at styrke indsatsen i Danmark. Formålet med dette symposium er derfor at opdatere sundhedsprofessionelle om den nyeste forskning, dele praksiserfaringer og inspirere til handling, da Danmark halter efter andre lande i forhold til struktureret præhabilitering.

Programmet inkluderer patientperspektivet samt oplæg om nationale og internationale forskningsresultater, kunstig intelligens i behandlingsforløb og onko-geriatriens rolle. En af oplægsholderne er Daniel Santa Mina fra University of Toronto, en af verdens førende forskere inden for præhabilitering. Det forventes, at symposiet vil samle forskere og klinikere på tværs af fagligheder samt beslutningstagere fra hele landet.

Læs mere om arrangementet og se det fulde programmet her.