DCCC er det nationale, forpligtende samarbejde om forskning og udvikling af kræftområdet

Vi er fast besluttet på at bidrage til at højne og ensarte kvaliteten af kræftbehandlingen både på tværs af landet og for den enkelte patient. Vi er derfor glade for at deltage aktivt i arbejdet med Kræftplan V, der har fokus på langsigtede løsninger og fortsat udvikling af kræftområdet. Vi mener, at vores rolle som en nationalt samlende enhed for dansk kræftforskning og behandling giver os en unik mulighed for at bidrage med væsentlige indsigter til arbejdet med den nye kræftplan.

DCCC’s anbefalinger

DCCC’s anbefalinger til den nye kræftplan omfatter følgende:

Styrket sammenhæng i hele kræftforløbet
Der er brug for mere sammenhæng på tværs af sygdomsforløbet og på tværs af sektorer. Det gælder både, når det handler om opsporing af tilbagefald og i forhold til indsatsen omkring patienternes senfølger - men også når det kommer til monitoreringen af effekterne af kræftbehandlingen. Vi mener, at dette er helt afgørende for at forløse ambitionen om, at indsatserne på kræftområdet i højere grad kan bygge på forskningsbaseret viden om effekt. Ligesom de forskellige indsatser kan og skal følges - og evalueres til gavn for patienterne. Monitoreringen og værktøjerne skal fungere på tværs af hele landet og så automatiseret som muligt.


Bedre patientoverblik på tværs af sektorer
Mange patienter oplever desværre deres forløb som fragmenteret, og at det er nødvendigt, at de selv evner at bære deres helbredsoplysninger og videregive dem ved behov. Det medfører en stor risiko for at ’tabe’ de sårbare patienter, som på den måde ikke får den tilstrækkelige opfølgning og hjælp i deres kræftforløb. Det gælder især for den del af forløbet, der handler om opfølgning og tiden efter kræftbehandlingen med rehabilitering, senfølgehåndtering og palliative indsatser.

Vi mener, at der grundlæggende er behov for et fælles overblik over patientens forløb, den samlede sygdomsbelastning og eventuelle skrøbelighed. Et sådan overblik målrettet den sundhedsprofessionelle vil understøtte beslutningsgrundlaget og give bedre mulighed for mere målrettede sundhedstilbud og indsatser.

Styrket kommunikation på tværs af sektorer, i klinisk praksis og i forskningen
Nutidens kræftforløb er komplekse og involverer mange forskellige aktører på tværs af sektorerne. Vi ved, at vidensdeling i forbindelse med sektorovergange er sparsom og mindre velstruktureret, end der reelt er behov for.

Bedre struktureret information og kommunikation på tværs af almen praksis, hospital og kommune er nødvendig, fordi vi får langt bedre mulighed for at målrette faglig sparring, når vi flytter viden og ikke blot patienten.


Grundlæggende og basale rammevilkår for den kliniknære forskning, som bør være på plads - uanset sygdomsområde

Den kliniske forskning er afgørende for afprøvningen af nye behandlinger, som potentielt har bedre virkning, færre bivirkninger og er mere omkostningseffektive. Samtidig understøtter forskningen, at der følges op, og at vi undersøger, om de eksisterende behandlingsmetoder, procedurer og plejeindsatser lever op til de forventninger, vi har til dem – så vi kan tilbyde patienterne det bedst mulige evidensbaserede forløb.

Der er brug for bedre vilkår for tværfaglige og tværsektorielle forskningsaktiviteter. Her er der inspiration at hente, i den måde DCCC har udviklet sig på. Som en netværksorganisation der faciliterer og inspirerer - og hvor vi forpligter hinanden på at forløse fælles ambitioner. Der findes i dag flere faglig stærke og tværsektorielle samarbejder om forskning og udvikling - tæt på patienterne. Vi bør styrke samarbejdet på tværs af disse og sikre, at der er de nødvendige støttefunktioner hertil.              


Effektivisering af vejen fra forskning til praksis
Det er vigtigt med et tydeligere fokus på implementering, så ny viden omsættes til praksis i den kliniske hverdag og til forbedringer for patienterne. Der er i dag ikke formaliserede processer eller øremærkede ressourcer til formålet. I den forbindelse er det vigtigt, at den kliniske forskning i afgørende grad bidrager til, at interventionerne efterfølgende kan indføres i den kliniske hverdag, og dermed kommer patienterne til gavn.


National strategi for klinisk anvendelse af kunstig intelligens og digitale løsninger på tværs af sygdomsområder
Der er et stort potentiale i at anvende kunstig intelligens inden for kræftområdet til at forbedre kvaliteten i diagnostikken og behandlingen, aflaste personalet og skabe endnu større ensartethed på tværs af landet. For at vi kan realisere potentialet er der behov for en samlet national strategi for klinisk anvendelse af kunstig intelligens, som kan sikre fælles rammer og retning – ikke kun på kræftområdet, men i hele sundhedssektoren.