Det stærke, nationale samarbejde er medvirkende til, at dansk stråleterapi er i den absolutte verdenselite. Foto: OUH.

30-09-2021

At dansk forskning i stråleterapi er i den absolutte verdenselite er blevet understreget på ESTRO i både 2020 og 2021 og ved tildeling af værtsskabet for konferencen i 2022. Tirsdag og onsdag samles Nationalt forskningscenter for Stråleterapi - DCCC Stråleterapi endelig fysisk igen. Det sker for at styrke det gode, nationale samarbejde og dele viden på tværs af forskningscenteret.


Endelig er det tid til årsmøde i det nationale forskningscenter for stråleterapi. Efter 1,5 år med online-møder samles forskningscenteret fysisk tirsdag og onsdag til et par dage med fokus på at knytte det gode samarbejde endnu tættere og for at opdatere alle involverede på den omfattende forskning, der er i gang.

"Vores fornemmeste opgave som nationalt forskningscenter er at højne og ensarte den kliniske forskning inden for stråleterapi i Danmark. Det er sådan et møde, hvor der er god mulighed for dialog og lejlighed til at stille uddybende og kritiske spørgsmål til oplægsholderne, super godt til," siger Cai Grau, der er leder af det nationale forskningscenter.

Det er første gang det nationale forskningscenter mødes oven på den midtvejsevaluering, som netop er afsluttet. Centeret er startet med en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. Et led i bevillingen er, at centeret skal evalueres midtvejs i bevillingsperioden – og det er DCCC Stråleterapi altså netop blevet.

International sværvægter

Det går godt i Nationalt forskningscenter for Stråleterapi - DCCC Stråleterapi. Centeret åbnede officielt 1. januar 2018 og siden har centeret bidraget med en anseelig mængde viden – og Danmark har i den grad markeret sig internationalt.

"Midtvejsevalueringen gjorde op, hvad vi har nået på de første tre år. Vi har haft næsten 5.000 patienter med i kliniske studier, leveret 160 videnskabelige artikler og har 42 ph.d.-projekter tilknyttet," siger Cai Grau.

Det er ikke kun en imponerende mængde videnskab, der er kommet ud af det nationale samarbejde. Kvaliteten er også i den absolutte top, det blev netop bekræftet ved ESTRO, der er verdens største videnskabelige konference for stråleterapi, tidligere på året.

"Vi har opnået en stærk position inden for international stråleterapi. Faktisk var hele 7 ud af de 10 bedst scorede kliniske abstracts ved ESTRO i 2020 fra Danmark. Og i år var to ud af fire – altså halvdelen! – af de bedste abstracts helt generelt fra Danmark. Det er vi meget glade for," siger centerlederen og understreger, at de imponerende resultater "helt sikkert er et resultat af den støtte, som det nationale samarbejde giver".

Oveni er Danmark valgt som vært for ESTRO i 2022, hvilket er med til at cementere Danmark som et internationalt kraftcenter inden for stråleterapi.

"I vores verden er der ikke tvivl om, at Danmark er stærke, men det bliver meget tydeligt til næste år," siger Cai Grau.

Målet er ikke nået endnu

Stråleområdet består af flere forskellige aktører og er spredt ud over hele landet. Partikelkanonen befinder sig i Aarhus, mens andre typer af behandling – eksempelvis en sammenbygget strålekanon og MR-skanner – kun findes i Odense og København. Totalt er der 7 klinikker, som spiller en rolle inden for stråleterapi i Danmark. Det stiller krav til samarbejde mellem både klinisk personale og forskere – også på tværs af landet.

"Det er en kerneopgave for det nationale forskningscenter, at alle patienter får mulighed for at deltage i forsøg, der tester de nyeste behandlingsformer. Vi skal bruge vores netværk og samarbejde til at sikre, at alle patienter og kollegaer har hørt om de relevante protokoller og dermed får mulighed for at få tilbudt den nyeste og mest lovende behandling i det enkelte tilfælde," siger Cai Grau.

Derfor er ledelserne af alle stråleafdelinger inviteret med til årsmødet. De skal deltage i en paneldebat om, hvordan forskningscenteret får forskning og klinik til at hænge endnu bedre sammen.

Vidensdeling over grænserne

På årsmødet er der også prioriteret masser af tid til vidensudveksling. Det handler både om at blive opdateret på de faglige fremskridt, men også om at inspirere hinanden til at få alle de 29 arbejdspakker i mål.

"Selvom det går godt, er vi ikke i mål endnu. Der er områder, hvor vi er bedre med end andre. Vi skal lade årsmødet være en anledning til at lære af de arbejdsgrupper, der er meget succesfulde. Vi skal se, hvad de har gjort og lade dem inspirere de arbejdsgrupper, der ikke er så langt endnu."

I år er inspirationen ikke begrænset til dansk forskning. Årsmødet er nemlig lagt sammen med BIGART (Biologi-guided Adaptiv Radio Therapy). Det betyder, at onsdagens program står på 35 præsentationer fra både Danmark, Norge, Tyskland, Finland, England og USA.

"Vi har valgt at kombinere årsmødet med BIGART for at skabe endnu bedre vidensdeling – og fordi, det jo er de samme deltagere, der skal være med til begge møder. Deltagerne kommer til at sidde spredt ud over flere lande, men med to store grupperinger i henholdsvis Danmark og Norge. Jeg håber, teknikken fungerer, og at også den del af arrangementet giver et fagligt løft," siger Cai Grau.

De nationale forskningscentre

Siden 2016 er der på udvalgte områder etableret elleve nationale forskningscentre i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, de enkelte regioner og DCCC. De nationale centre har til formål at styrke dansk kræftforskning og opsamle erfaringer omkring udvikling og anvendelse af ny viden. Udover at bedrive landsdækkende og internationalt anerkendt forskning skal centrene på hver deres område sikre, at de relevante danske forskningsmiljøer er en del af aktiviteterne i centret. Centrene fungerer dermed som nationalt koordinerende og igangsættende inden for hvert deres felt.

Centrene er støttet af Kræftens Bekæmpelse med Knæk Cancer midler, typisk over en fem-årig periode. De nationale forskningscentre organiseres på tværs af landet og specialer til gavn for alle patienter i Danmark. 

Se en liste over centrene og læs mere om hver enkelt her.