Nyhed_netværksamlerekspertise.png

Fagfolk fra hele landet mødtes på tværs af specialer til det første møde i DCCC Rettidig Opsporing i 2018.

14-08-20

Hvordan kan den nyeste viden om risikomarkører implementeres i klinisk praksis og dermed fremme tidligere opsporing af kræft og øge overlevelsen? Dette var udgangspunktet for etableringen af netværket DCCC Rettidig Opsporing.


Tidlig opsporing sænker kræftdødeligheden, fordi chancen for helbredelse er størst, når svulsten stadig er lille og lokaliseret. Fra blodprøver, genetiske tests, billeddiagnostik og andre teknikker kender vi i dag en række specifikke risikofaktorer for at udvikle kræft. Men vi kender endnu ikke risikofaktorernes kliniske værdi for rettidig opsporing, da denne ofte ikke er dokumenteret. Dette er baggrunden for, at DCCC i 2018 valgte at støtte etableringen af det nationale netværk DCCC Rettidig Opsporing, som har til formål at danne basis for studier, der skal afdække den kliniske værdi af viden om risici på tværs af kræftsygdomme.

"Forskning i screening og tidlig diagnostik af cancer berører forskellige kræfttyper med forskellig sygdomsprofil og historik. Men der er en række fælles parametre og teknikker til tidlig opsporing, som man med fordel kan bruge i klinikken. Det var derfor oplagt at øge samarbejdet blandt fagfolk på tværs af specialer for at dele viden om de fælles risikofaktorer", fortæller Stig Bojesen, initiativtager til netværket og overlæge og klinisk professor ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet.

"Takket være støtten fra DCCC fik vi bygget netværket rigtigt op. Der er tilmed mange relevante snitflader, som for eksempel de spændende perspektiver i tidlig opsporing ved hjælp af ctDNA-analyse, som de arbejder med i det nationale forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling", siger Stig Bojesen.

De eksisterende screeningsprogrammer i Danmark med veludbygget infrastruktur og den samlet set høje deltagelse giver gode forudsætninger for at undersøge og teste modeller for mere skræddersyet screening. Samtidig skal evidens og fordele ved screening løbende vejes op mod potentielle ulemper som overdiagnostik og øgede udgifter.

"Inden for f.eks. brystkræft har vi nu værktøjerne til at individualisere screeningen ved hjælp af viden fra genetiske analyser og spørgeskemabesvarelser sammenholdt med mammografi. Vi kan måle kvinders brystkræftrisiko ret præcist, men næste skridt omhandler, hvordan vi kan udvikle en model for at implementere personlig screening på baggrund af solid evidens og under hensyntagen til ressourceforbrug og kvinders behov, ikke mindst. Derfor er DCCC-netværket Rettidig Opsporing et vigtigt forum for at drøfte både udvikling og anvendelse af multimodale risikovurderinger", siger Stig Bojesen.

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, professor i brystkræftkirurgi og en del af initiativgruppen bag netværket, understreger vigtigheden af at drøfte resultater på tværs af sygdomsområder: "Idet forskningsprojekter forankres nationalt og i et DCCC netværk, kan vi hurtigere få klarlagt, om resultaterne inden for eksempelvis brystkræft kan bruges inden for andre screeningsområder", fortæller Niels Kroman.

Data og evidens skal omsættes  
DCCC Rettidig Opsporing blev grundlagt med et to-dages internat i november 2018, hvor fagfolk på tværs af specialer drøftede screening, risikovurdering og diagnostik inden for de hyppige kræftsygdomme i bryst, lunger, tarm og prostata. Der blev hentet inspiration fra udlandet med indlæg fra førende eksperter fra Storbritannien, Holland og Sverige. Samtidig blev vigtige spørgsmål om databehandling og borgerperspektivet drøftet, herunder borgerinddragelse, information til borgere om kræftscreening og kommunikation om risikoen for at udvikle kræft.

"Vi arbejder nu med at forberede danske studier, men udfordringen er, at vi skal inkludere en meget stor population for at få brugbare resultater. Derfor er et aktuelt fokusområde at udvikle bedre udvælgelseskriterier ud fra de objektive målinger såsom blodprøver. De kommende år skal vi arbejde med at forbedre og justere på de her objektive parametre til udvælgelse", fortæller Stig Bojesen.

Etableringen af DCCC Rettidig Opsporing har således bibragt fundamentet for studier i større skala på tværs af hospitalerne og på tværs af de enkelte kræfttyper. "Vi kan kun finde valide resultater på det her område, hvis vi inkluderer patienter og fagfolk i hele landet. DCCC er garant for, at vi får den rette nationale rækkevidde", siger Niels Kroman.

Tidlig diagnosticering af de hyppige cancersygdomme starter ofte i almen praksis. Derfor er et af netværkets centrale fokusområder også samarbejdet mellem almen praksis og hospitalsvæsenet om tidlig opsporing, herunder tværgående faktorer som evidens, målgrupper, logistik og finansiering med fokus på, hvordan vi kommer hurtigere fra start. Netværket afholder et mindre møde i august måned, hvor mulighederne for at udbygge og konsolidere netværket skal drøftes.

"I corona-perioden har vi ikke kunnet arbejde videre som planlagt. Men Danmark har faktisk været et af de få lande i verden, hvor man har fortsat screening for kolorektal cancer i hele perioden. Det bliver interessant at kigge på erfaringerne. Vi håber snart at kunne omsætte den her lovende viden om risici til konkrete modeller og initiativer. Så kan vi blive endnu bedre", siger Stig Bojesen.

Fakta