Nyhed nyt forskningscenter for kræftkirurgi.png

Nyt nationalt forskningscenter med fokus på kirurgi indenfor kræft stiftes under navnet Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi - ACROBATIC. Foto: Canva

20-01-2022

Et nyt nationalt forskningscenter tager i disse måneder sine første fælles skridt på tværs af kræftkirurgien. Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi, ACROBATIC, vil løfte kirurgien for de fleste kræftformer og fremme samarbejde og deling af 'know-how' mellem de forskellige dele af et kræftforløb. Et fokus på udvikling af kræftkirurgien har længe været efterlyst i kirurgiske kredse, og nu er centret en realitet.

 

Her i januar har Danmark fået et nationalt samlingspunkt for kræftkirurgi. Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi, ACROBATIC, er født, og centret vil arbejde målrettet og bredt for at dække alle afkroge af dansk kirurgisk forskning – og sikre udvikling på tværs.

"Kirurgi er en central del af kræftbehandlingen for alle solide tumorer, så vi glæder os over, at vi nu kan sætte fokus på udviklingen af kirurgi med et nationalt forskningscenter", fortæller ny leder af forskningscenteret Lene H. Iversen, professor og overlæge på Afdeling for Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital (AUH).

I omkring et år har Lene H. Iversen efter eget udsagn holdt 'rigtigt mange møder og talt med utallige personer i telefonen' fra hele det danske kræftlandskabs udvalg af kirurger – og også andre forskningsinteressenter. Det kom der noget godt ud af.


Et samarbejde rodfæstet i 11 DMCG'er
Da Lene H. Iversen så opslaget fra Kræftens Bekæmpelse vedrørende stiftelsen af et nyt kræftkirurgisk nationalt forskningscenter, så hun muligheder. Hurtigt var mange kolleger på AUH aktiveret og hver fik opbakning fra deres respektive Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG'er. 11 DMCG'er blev det til i alt. Herfra voksede det snart til mange samarbejdspartnere og kolleger i alle fem regioner.

"Hurtigt havde vi afsindigt mange involverede fra hele Danmarkskortet. Opslaget krævede direkte bred involvering, og nogle gange var det jo en ordentlig hurdle at skulle engagere så mange mennesker ind i samarbejdet. Men det var også en styrke. For det var hvad opslaget forudsatte, for at få centret til at blive en realitet. Jeg kunne jo sige 'take it or leave it', hvis nogen helst ville fokusere på deres eget kræftområde", fortæller Lene H. Iversen.

For kirurgi har generelt ikke haft en stor tradition for at samarbejde på tværs af specialer. Hvert område har historisk haft fokus på hele tiden at optimere og lave små forbedringer på egne metoder – der har været en tendens mod siloarbejde. Og siloarbejdet er også vigtigt, for det kvalitetsudvikler kirurgiske metoder.

Men meget kan også læres af at kigge over hækken.

Det meget brede samarbejde vandt ansøgningsrunden, og et nyt nationalt forskningscenter blev etableret i samarbejde med Kræftens bekæmpelse, med fianciering på 20 millioner kr. fra Knæk Cancer midler.

Centerleder, professor og overlæge Lene Hjerrild Iversen. 

'Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken flere gange'
"Helt grundlæggende er det en kæmpe gevinst at sørge for, at vi lærer af hinanden. Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen, hvis én metode med få ændringer kan bruges på en anden kræftform også", fortæller Lene H. Iversen.

Hun peger konkret på alternativ brug af en nyere metode med anvendelse af en skånsom kontrastvæske, som kommer til at indgå i flere af de projekter, som allerede er beskrevet og netop planlagt i samarbejdet under det nye forskningscenter.

Den nyere teknik er en scanningsmetode, som anvender et meget skånsomt kontraststof. Kontrasten kan anvendes i forbindelse med flere kræftformer, såsom kræft i underlivet, eller til at tydeliggøre de lymfeknuder, der ligger tæt på en tumor, så man specifikt og skånsomt kan udtage de relevante lymfeknuder – og samtidig skåne de lymfeknuder, som ikke har relation til kræften.

Den selvsamme metode kan anvendes til at afgrænse kræften ved sarcom fra det raske væv.  

Tine Engberg Damsgaard er lærestolsprofessor og overlæge ved Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet, og er med i flere projekter født under det nye nationale forskningscenter. Heriblandt et projekt, der anvender den skånsomme kontrast inden for brystkræft.

"Metoden vil vi anvende til at undersøge blodforsyningen til det væv, som skal bruges til at rekonstruere den del af området, som er blevet fjernet. Scanningen med kontrasten kan også bruges til at undersøge patienternes lymfekredsløb og hjælpe med at rekonstruere, så der opstår færrest mulige gener. Altså kan metoden også være med til at behandle en af senfølgerne til en del kræftformer, nemlig lymfødem", fortæller Tine Engberg Damsgaard.


Fælles fokusområder – til gavn for patienterne
Helt overordnet er der i fællesskab opsat nogle fokusområder for centret, hvor der eksisterer barrierer.

Tine Engberg Damsgaard er særligt begejstret for den mere brede tankegang, end der historisk har været i kirurgien:

"Når vi har et nationalt forskningscenter i ryggen, hjælper det os til at arbejde mere multidisciplinært, og tænke - og ikke mindst planlægge - hele patientens rejse igennem sammen med flere fagligheder", siger hun.

De tre fokusområder for centrets arbejde er beskrevet yderligere på centrets side her på dccc.dk, helt kort er de:

  • Præhabilitering, altså forbedring af en skrøbelig patients almentilstand inden operation.
  • Kirurgisk innovation og nye metoder, herunder en national protokol for eksperimentel kræftkirurgi.
  • Specialiseret og personspecifik opfølgning efter operation.

"Det bliver en stor force at samlet kunne rykke på hele feltet inden for vores fokusområder – jeg tror virkelig, at vi kommer til at bevæge os hurtigt og effektivt", siger Lene H. Iversen.

Og Tine Engberg Damsgaard supplerer:

"For de danske patienter får centerets nationale samarbejde stor betydning, idet vi med et større patientgrundlag kan få skabt evidens for de behandlinger vi kan tilbyde – og gennem et nationalt samarbejde bliver den evidens langt hurtigere akkumuleret."

"Vi sikrer, at vi får højnet og ensartet vores kunnen, og på den måde etablerer vi lige adgang til behandling - også avanceret behandling – uanset hvor i Danmark du bor", slutter hun.

Der er i øjeblikket planlagt 34 studier under centret, og antallet vokser stadig.

Kortet viser deltagende institutioner og afdelinger involveret i centeret fra hvert hospital. 

Hele kræftlandskabet, også patienterne, er med i organisationen
Med i styregruppen for Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi sidder der repræsentanter fra seks forskellige kræftformers patientforeninger. De har via organisationen et direkte indblik i, hvad der foregår i kirurgien - og kan derved orientere patienterne i deres bagland. Desuden har de også muligheden for at tage fokusområder med fra deres kreds og fremlægge det for styregruppen til diskussion.

"Det er helt fantastisk, at vi har fået så mange patientrepræsentanter med, for det sikrer relevansen og ikke mindst transparensen for vores primære målgruppe, som jo er de patienter vi opererer", siger Lene H. Iversen.

Styregruppen for det nationale forskningscenter har deltagelse fra i alt 11 DMCG'er – dem som har solide tumorer, og hvor kirurgien er en meget central del af behandlingen. Og så sidder der i styregruppen fire medlemmer fra ledelsen af andre nationale forskningscentre.

"Det har været en stor fordel at flere af de eksisterende forskningscentre har budt ind i det her – både for at sikre et godt fremtidigt samarbejde, men jo også helt banalt i ansøgningsprocessen – for de har jo prøvet det før", siger Lene H. Iversen.

Der er også kommet et behov for et forretningsudvalg i centret ud over en styregruppe – noget som i første omgang faktisk ikke var planlagt.

"Der har simpelthen været så enorm interesse for dette center, at vi må etablere endnu et ledelseslag, nu vi har så mange med. Det er jo en succeshistorie, og vi regner snart med at have vores Forretningsudvalg klar", fortæller Lene H. Iversen.


Vejen frem under mottoet 'åbne og inkluderende'
Et netværk indenfor præhabilitering af skrøbelige patienter har allerede søgt og fået 200.000 kr. fra DCCC's pulje til at holde et internat, hvortil alle interesserede parter er velkomne. Netværket kan følges her.

"Det er afgørende at søge flere midler, og adskillige projekter har flere ansøgninger ude, både større og mindre. Konkret kan vi med støtten fra DCCC til det pågældende netværk tage os tid til at sætte os ned og gennemtænke tingene ordentligt og sammen. Det kan vi gøre uden at tage penge fra hovedfundingen til forskningscentret, som jo primært skal gå til ph.d.-studerende og andre forskeres løn", fortæller Lene H. Iversen.

At alle også er varmt velkomne i det brede samarbejde fremover, ønsker Lene H. Iversen at slå helt fast:

"Det er vores mål at samle og styrke alle kræftkirurger, og jeg er meget glad for, at så mange DMCG'er har meldt sig ind i arbejdet allerede. Vi får løbende nye henvendelser fra folk, som endnu ikke er med, og vores motto er helt grundlæggende, at vi ønsker at være åbne og inkluderende", fortæller Lene H. Iversen.

"Det er mit store håb, at centret her kan hjælpe til, at vi alle sammen, på tværs af kirurgisk speciale, bliver løftet lidt", slutter hun.

Nationale forskningscentre

Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi, ACROBATIC, er det 12. nationale forskningscenter, der er oprettet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, de enkelte regioner og DCCC siden 2016.

De nationale forskningscentre bliver stiftet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, de enkelte regioner og Danish Comprehensive Cancer Center. Centrenes opgave er at samle og koordinere de relevante danske forskningsmiljøer med det formål, at styrke dansk kræftforskning. De nationale forskningscentre organiseres på tværs af geografi og specialer til gavn for alle patienter i Danmark. 

Læs mere om de forskellige centre og deres fokusområder på siden Nationale Forskningscentre.