Afslutningsdebat_web.png


Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, modererede afslutningsdebatten på Danske Kræftforskningsdage 2019.

04-09-2019

Afslutningsdebatten på Danske Kræftforskningsdage 2019 satte fokus på, hvordan vi inddrager forskning og evidens, når der prioriteres i sundhedsvæsenet. Debatten viste, at det er afgørende, at vi samarbejder på tværs, når både patientens behov og faglige hensyn skal balanceres.


Professor i sundhedsøkonomi og –politik, Kjeld Møller Pedersen, indledte sessionen med et rammesættende oplæg om hvilken rolle forskningen og evidensen spiller i prioriteringsdebatten. Oplægget understregede det centrale udgangspunkt for selve debatten: Videnskab og evidens er en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for at prioritere. I prioriteringen møder det videnskabelige domæne det folkelige, det politiske og det økonomiske domæne.

Prioritering på flere niveauer
Debatten rundede prioritering på flere niveauer; herunder den overordnede prioritering mellem sektorer samt prioritering af ressourcer i sundhedsvæsenet i form af medicin, behandling og beredskab.

Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, understregede i debatten, at politikerne skal være villige til at stå på mål for deres prioritering, men at det ikke er meningen, at efterspørgslen skal tøjles så meget, at udgifterne i sundhedsvæsenet står stille. Dette med henvisning til de netop overståede økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner, hvor et krav om ekstra 2 milliarder kroner i 2020 har fyldt ved forhandlingsbordene. Samtidig understregede Stephanie Lose, at politikerne har brug for forskningen og evidensen, så der ikke hoppes direkte fra enkeltstående sager og nyheder til beslutninger.

Blandt panelet var der enighed om, at åbenhed omkring metoderne og processerne i beslutninger er en af nøglerne til at skabe mere tillid til den nødvendige prioritering. Henrik Ullum, der er formand for LVS, som har stillet sig i front for alliancen for mere patientnær forskning, tilsluttede sig dette synspunkt: "Evidensen bør være styrende, men vi anerkender, at beslutningsgrundlaget er mere end evidens og viden alene. Der er brug for prioritering – også set mere bredt i forhold til behandlinger. Derfor er der brug for et behandlingsråd".

Bedre vilkår for forskningen kommer patienterne til gavn
Et emne, der også fyldte i debatten, var sundhedsdata. Jørgen Schøler Kristensen understregede fra scenen: "Vi mangler ret ofte solid evidens, og vi mangler ret ofte svar på de spørgsmål, som klinikerne stiller. Ikke mindst mangler vi data fra undersøgelser, hvor det er klinikerne – ikke industrien – der stiller spørgsmålene".

I debatten om mere uafhængig forskning står det klart, at mindre komplekse rammer for forskningen er en del af løsningen. Det kræver, at vi får en ensartet tolkning af de nye databeskyttelsesregler samt en vedtagelse af den opdatering af sundhedsloven, som ligger klar på sundhedsministerens bord. "Patienterne vil gerne – og forventer ligefrem – at vi bruger data om dem til forskningen og forbedringen af behandlingen i dag", lød det fra Ulrik Lassen.

Afslutningsdebatten på Danske Kræftforskningsdage 2019

I panelet:

  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber
  • Stephanie Lose, formand, Danske Regioner
  • Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen
  • Ulrik Lassen, klinikchef, professor, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

Moderator: Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner