12. marts 2026
Professor og overlæge i klinisk onkologi Helle Pappot er ny formand for DCCC’s faglige udvalg. Hun er bredt fagligt anerkendt for sin indsats for at løfte patientinddragelsen og har som ambition at styrke den tværfaglige kræftforskning, øge gennemsigtigheden i forskningslandskabet og bringe ny viden hurtigere ud til patienter og klinisk praksis.

Af Sybille Hildebrandt

DCCC’s faglige motor får nu Helle Pappot ved rattet. Efter flere år som næstformand overtager hun formandsposten i DCCC’s faglige udvalg. Det skete på udvalgets møde den 11. marts, hvor hun afløste professor og overlæge i hæmatologi Henrik Frederiksen, der har stået i spidsen for udvalget siden 2022.

Helle Pappot har arbejdet med kræftområdet fra flere vinkler end de fleste. Hun har aktuelt et klinisk blik på patienterne som professor på Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme, men har tidligere haft en basalbiologisk tilgang i sit arbejde i laboratorierne og også opnået sundhedsorganisatorisk erfaring, da hun i Sundhedsstyrelsen var med til at udvikle Kræftplan III.

“Som formand for DCCC’s faglige udvalg vil jeg bruge den tilgang til at samle fagligheder og sektorer endnu tættere, så der kan opstå nye frugtbare synergier,” siger Helle Pappot.

Som ny formand for DCCC’s faglige udvalg ser Helle Pappot frem til at sætte sig i spidsen for at drive arbejdet videre med at styrke den tværfaglige kræftforskning.

“Kræftområdet er meget sammensat, og det kræver forskning og samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Vi skal kunne forske både i kommuner, almen praksis og på hospitaler. Samtidig skal vi holde øje med, hvad der sker internationalt, så danske kræftpatienter får den bedst mulige behandling. Og vi skal fortsat styrke den del af den danske kræftforskning af høj kvalitet, der bygger bro mellem grundforskning og klinisk praksis,” siger hun.

At Helle Pappot nu tager stafetten videre, glæder Anne Bukh, der er formand for DCCC’s styregruppe og koncerndirektør i Region Nordjylland. Når ledelsen af DCCC’s faglige udvalg skifter hænder er det med kontinuiteten i det fælles arbejde som det bærende princip. Dermed videreføres det tætte samarbejde i udvalgets ledelse.

“Den faglige indsigt er vigtig, men det er ikke formandens specifikke baggrund, der i sig selv driver arbejdet i DCCC frem. Det, der for alvor gør forskellen, er evnen til at styrke samarbejdet på tværs af specialer og sektorer og nedbryde barrierer. Det kan Helle, og jeg ser virkelig frem til samarbejdet,” siger Anne Bukh.

Én plus én er mere end to

Som ny formand ser Helle Pappot det som sin opgave at omsætte synergien til konkret arbejde. Hun peger på flere indsatsområder, der alle trækker i samme retning ved at styrke tværfagligheden omkring den enkelte kræftpatient og give et mere individualiseret blik på udredning, behandling og opfølgning.

I praksis handler det i høj grad om at få forskningsmiljøer fra hele landet og på tværs af specialer og sektorer til at se, hvornår problemstillinger bedre kan løses i fællesskab. Hun fremhæver derfor også behovet for større transparens i forskningen, hvor det i dag kan være umuligt i praksis at danne sig et overblik over igangværende forskningsprojekter, selv som erfaren og velforbundet forsker.

Hun peger på, at synlighed omkring projekter og forskningsgrupper skaber den transparens, der skal til for, at miljøer finder hinanden og går sammen.

“Ved at forene kræfterne kan én plus én blive mere end to. Får man en god idé ét sted, skal man hurtigt kunne se, om andre er i gang med noget lignende, og om man kan løfte kvaliteten og komme hurtigere i mål ved at gå sammen. På den måde kan vi få forskningsresultater af højere faglig kvalitet hurtigere ud at leve i klinikken, til gavn for patienterne,” siger hun.

En oplagt tværfaglig problemstilling kunne være sektorovergange mellem hospital, kommune og almen praksis. Her oplever patienterne mange barrierer i deres forløb. Hvis sektorerne ikke formår at arbejde ordentligt sammen, risikerer kræftpatienten at falde mellem stolene.

Her kan DCCC ifølge Helle Pappot sætte rammerne, der kan afhjælpe udfordringerne på tværs af sektorerne. Som formand vil hun bruge udvalget til at samle aktørerne om det arbejde.

“DCCC har allerede vist, at tværfaglige samarbejde kan flytte praksis. Det er den dybe faglige indsigt kombineret med den store bredde, der er det faglige udvalgs største styrke. Fagligt udvalg samler en lang række fagligheder fra hele kræftområdet, og senest er det udvidet med repræsentanter fra almen praksis. Netop det gør en reel forskel,” understreger hun.

Et blik for individet i kræftforløbet

Tværfaglighed handler, som hun ser det, også om at give den enkelte patient en tydeligere stemme.

Hun har gennem mange år arbejdet for at tilvejebringe noget af den viden, der skal til, for at de forskellige dele af sundhedsvæsenet systematisk begynder at indsamle, organisere og standardisere Patient Reported Outcomes (PRO) og patientgenererede oplysninger generelt, så de kan tages i brug nationalt og indgå som en del af det samlede behandlingsforløb.

PRO og patientgenererede oplysninger bliver set fra Helle Pappots stol et centralt redskab til at følge patienter over tid. Også her er der brug for mere systematisk forskning i, hvordan patienternes egne oplevelser aktivt kan bruges til at tilpasse opfølgningen på tværs af diagnoser og sektorer.

Helle Pappot selv peger på tiden i Sundhedsstyrelsen, som et af de steder, hvor hendes blik for potentialet i patientinddragelse yderligere blev skærpet. Arbejdet med Kræftplan 3 og et særligt tema om netop patientinddragelse gav hende syn for mulighederne ved samarbejde mellem kræftpatienter, pårørende, patientforeninger og andre aktører uden for sygehuset. Gennem det kliniske arbejde har mødet med mennesker, der følte sig overset som individer, gjort hende oprigtigt optaget af, hvordan kræftforløb kan tilpasses den enkelte, ikke alene på molekylærbiologisk grundlag, men også når der er dobbeltdiagnoser og komplekse livssituationer at tage hensyn til.

Den erfaring tager hun med sig ind i formandsposten, hvor patientperspektivet for hende er noget af det, der er vigtigt for at binde forskningen sammen på tværs af fag og sektorer.

"Jeg tror på, at vi kan lave forskning, der både er ambitiøs og meget tæt på hverdagen for patienter og personale. Det er sådan noget, jeg gerne vil have mere af, også når det gælder PRO, senfølger, forebyggelse og tidlig opsporing," uddyber hun.

Kræftplan V sætter netop en retning og et tydeligere fokus på livskvalitet, senfølger, børn og unge med kræft og en mere systematisk brug af patientrapporterede oplysninger.

Hun ser implementeringen af de kommende indsatser, som en fælles opgave.

Fællesskab med respekt for faglighed

For Helle Pappot er formandsrollen først og fremmest et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde og for at sikre, at den brede faglige styrke bliver omsat til handling.

“Det arbejde, der foregår i fagligt udvalg, er båret af meget kompetente mennesker, der både kan og vil noget. Jeg arbejder sammen med særligt dygtige fagfolk, som tager ansvar, sætter retning og får ting til at ske. Det fortjener stor anerkendelse,” siger Helle Pappot.

Hun oplever allerede samarbejdet i fagligt udvalg som effektivt og engageret - et fællesskab, hvor man arbejder målrettet og med høj faglig respekt for hinanden. Det er den energi og samarbejdskraft, hun glæder sig allermest til at stå i spidsen for. Og her står hun på skuldrene af Henrik Frederiksen såvel som tidligere formænd.

“Det er med ydmyghed, jeg overtager opgaven efter det faglige udvalgs to tidligere formænd Cai Grau og Henrik Frederiksen, som begge har vist, hvor meget DCCC’s faglige udvalg kan bidrage med for at løfte kræftområdet i Danmark. Jeg vil lægge mig i selen for med inspiration fra Cai og Henrik at fortsætte denne positive udvikling,” afslutter hun.